Betjente i USA skyder sig til trist rekord

Amerikanske betjente skyder sig til ny rekord. De har begået det største antal drab i 20 år. I 2013 dræbte de 413 mennesker. »Berettiget,« siger anklagerne, men sagerne viser noget andet.

Drabet på en ung mand i Ferguson har ført til væbnet kamp mellem politi og demonstranter. Men også i resten af USA stiger antallet, som politiet slår ihjel – mens kriminaliteten falder. Foto: Jewel Samad/AFP Fold sammen
Læs mere

Darrien Hunt var ikke som de andre i Saratoga Springs i Utah. Han var sort, og kun 0,5 pct. af befolkningen i byen er sort.

Bedre blev det ikke af, at han var ung og havde en afrofrisure, og helt galt gik det, da politiet i september fik en anmeldelse om, at han var på en fastfood-restaurant iklædt et samurai-kostume og med et tilhørende sværd. To hvide betjente hastede til stedet, og ifølge deres forklaring stormede Hunt imod dem med hævet sværd, mens de stadig sad i bilen, og han var truende og tydeligvis høj af syre eller andre former for narkotika. Så betjentene skød ham og skød ham igen, i alt skød de ham seks gange, og Darrien Hunt døde 22 år gammel.

Men beviserne bakkede ikke politiets historie op. Et vidne havde taget et foto, som viste Hunt smilende tale med de to betjente, betjentene stod ved siden af patruljevognen, og der var intet sværd at se. Obduktionsrapporten var et andet problem. Den viste, at Hunt hverken havde alkohol, narkotika eller syre i blodet, og den viste, at fire af skuddene var skud i ryggen.

Det var en potentiel grim historie for betjentene i Saratoga Springs, men de behøvede ikke at være bange. I forrige uge konkluderede den lokale anklagemyndighed, at de havde ret til at skyde og dræbe Hunt, de handlede i selvforsvar og under fare for deres eget liv, hed det, og den afgørelse undrede for såvidt ingen.

For som Salt Lake Tribune opgjorde i forrige weekend: Siden 2010 er knap 300 mennesker blevet dræbt i Utah, og 45 af drabene er begået af politiet. Dermed tegner ordensmagten sig for 15 procent af alle drab i Utah, og det er den næsthøjeste kategori – kun drab mellem ægtefæller optræder hyppigere i statistikken. De lokale anklagere kendte 44 af de 45 politidrab berettigede, og kun én sag endte med en sigtelse, og den sag endte en dommer med at droppe.

Den voldelige kriminalitet daler

Dermed føjede Darrien Hunt sig blot til statistikken – ikke bare i Utah, men i USA. For mens kriminaliteten falder, og især den voldelige kriminalitet, stiger antallet af mennesker, som politiet slår ihjel. I 2013 begik amerikanske betjente 413 berettigede drab, oplyser FBI, som selv erkender, at det reelle tal er meget højere, fordi det er frivilligt, om de lokale politidistrikter indberetter til statistikken. Tallet er ikke desto mindre det højeste i 20 år.

Og de skydende betjente bliver kun sjældent sigtede, viser en undersøgelse fra Bowling Green State University. Mellem 2004 og 2011 var der 2.718 berettigede politidrab, og i den samme periode blev kun 41 betjente sigtede for drab eller manddrab. En af forklaringerne er, som verden netop har set i Ferguson, at storjurierne ikke sigter betjente. I 99,5 pct. af alle andre sager rejser en storjury sigtelse – »du kan få en storjury til at sigte en skinkesandwich,« sagde en dommer engang – men det er næsten umuligt at få den til at sigte en betjent, skrev Houston Chronicle efter at have undersøgt alle sager i Houston.

Men betyder det ikke blot, at politidrabene er berettigede – og at betjentene havde ret til at slå ofrene ihjel? Ikke nødvendigvis.

Tag Christopher Torres. Han var en 27-årig mand, som led af skizofreni; han boede hjemme hos sin familie i Albuquerque, og hans anfald kunne forvandle ham fra doktor Jekyll til mister Hyde, og hvis han følte sig truet, kunne han gribe til vold. I 2011 røvede han under et anfald en bil, og to betjente skulle senere hente ham til afhøring.

Familien og politiet havde en aftale om, at de skulle ringe på forhånd, så forældrene kunne forberede Torres på begivenhederne, men det gjorde betjentene ikke. De var iklædt civil og ankom uanmeldt til huset; de så Torres i baghaven og sprang over hegnet og forsøgte at pågribe ham. Hans mor stod inde i huset og så to mænd, som overfaldt sønnen og truede med at slå ham ihjel, og hun ringede til politiet og slog alarm. Men politiet var der, og en af betjentene trak sin pistol og skød Torres tre gange i ryggen og dræbte ham. Den lokale anklager besluttede i år, at drabet var berettiget, men samtidigt besluttede en dommer, at politiet skulle betale seks mio. dollar i erstatning til Torres’ familie, fordi drabet så åbenbart kunne være undgået.

Berettigede skudepisoder

Siden 2010 har politiet i Albuquerque skudt 45 mennesker, 23 af dem er døde, og anklagerne har kendt alle skudepisoder og drab for berettigede, men samtidigt har politiet i samme periode betalt 24 mio. dollar i erstatning til ofrenes pårørende. Tidligere i år fastslog det amerikanske justitsministerium i en rapport, at politiet i Albuquerque var »ude af kontrol«, og politistyrken blev sat under føderal administration. Så på den ene side dræbte politiet 23 mennesker, alle drabene var berettigede, og på den anden side betalte politiet 24 mio. i erstatning for uberettigede drab og var »ude af kontrol«.

Det er den amerikanske virkelighed, og den kontrasterer mod virkeligheden i de fleste andre vestlige lande. I 2012 og 2013 dræbte amerikanske betjente over 900 mennesker, og i samme periode skød politiet i Storbritannien fire mennesker, og ingen af dem døde. Som Economist har beregnet efter at have taget befolkningstallet i betragtning – en amerikaner har hundrede gange højere risiko for at blive skudt af en betjent end en brite.