Betjent affyrer varselsskud ved indbrud på byggeplads

Betjent affyrer varselsskud efter at være ramt af hammer. Angreb mod svensk politi kan skyldes hård kurs mod kriminelle. Trumps regering går rettens vej i kamp mod unge indvandrere. Få overblikket over nattens nyheder her.

Foto: Katrine Damkjær. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Betjent affyrer varselsskud efter at være ramt af hammer

En betjent fra Københavns Vestegns Politi har torsdag aften affyret to varselsskud, efter at en indbrudstyv havde kastet en hammer mod ham.

Gerningsmanden, der var i gang med at bryde ind i en varebil i Vallensbæk, er fortsat på fri fod.

Derimod er en 27-årig rumæner anholdt i forbindelse med sagen, oplyser vagtchef Thomas Christensen.

Torben anmeldte indbrud, mens tyvene var i huset: Politiets svar var nedslående.

Klokken 22.22 kontaktede en beboer i boligområdet Vejlegårdsparken i Vallensbæk politiet.

Borgeren havde fra sit vindue set tre mænd, som var i gang med at bryde ind i en varebil, der holdt på en parkeringsplads foran bebyggelserne.

- Den første patrulje ankom hurtigt til stedet. En af mændene kastede en hammer mod en af betjentene, som blev ramt på foden. Herefter affyrede betjenten to varselsskud op i luften, oplyser Thomas Christensen.

Det lykkedes to af tyvene at stikke af, mens en tredje person blev anholdt.

- Det er en rumænsk statsborger født i 1990. Vi kender ham ikke i forvejen, siger vagtchefen.

Betjenten, som blev ramt af hammeren, er uskadt.

Politiet mener, at tyvene forsøgte at få fat i værktøj i varebilen, der tilhører en håndværker.

- Vi er bestemt ikke fremmed over for tyveri af værktøj. Det er til en vis grad let omsætteligt i alle lande, siger vagtchefen.

/ritzau/

Angreb mod svensk politi kan skyldes hård kurs mod kriminelle

Det er blevet hårdere at være kriminel i Sverige, og det kan være med til at udløse angrebene på det svenske politi.

Det siger Daniel Vesterhav, enhedschef på det nationale svenske kriminalpræventive råd, Brottsförebyggande rådet (Brå).

På det seneste har det svenske politi øget tilstedeværelsen i udsatte områder. Der er på samme måde blevet slået hårdere ned på stofsalg på gaden. Det betyder, at politiet forstyrrer de kriminelle mere end før, siger Daniel Vesterhav.

- Når politiet reagerer hårdt mod de kriminelle, kan den samme logik opstå den anden vej. Kriminelle føler, at de skal gøre sig bemærket imod politiet.

Onsdagens eksplosion på en politistation i Rosengård i Malmø er det tredje angreb, som er rettet mod politiet i området på blot nogle måneder.

Den svenske forsker mener også, at angrebene kan skyldes, at de kriminelle vil sætte sig i respekt over for hinanden.

- Vi taler normalt om fordelen ved at have en høj "skræmmekapital". Det betyder, at hvis folk er bange for dig, og ved at du er i stand til at udøve alvorlig vold, så vil du blive ladt i fred af andre kriminelle, siger han til det svenske nyhedsbureau TT.

Derfor kan unge personer, som ønsker at positionere sig i det kriminelle miljø i Sverige, se en fordel i at udføre den slags angreb mod politiet.

- Angrebene er ikke bare et forsøg på at vise sig over for politiet, men også et signal til andre kriminelle. Selv inden for deres eget netværk kan det være en måde at vise, hvad man kan gøre, siger Daniel Vesterhav.

Den svenske Brå-forsker peger på, at angrebene normalt ikke virker som nøje planlagte handlinger. Desuden udføres de fleste angreb af enkeltpersoner.

/ritzau/

Trumps regering går rettens vej i kamp mod unge indvandrere

USA's Højesteret bliver nu trukket med ind i præsident Donald Trumps kamp for at sætte en stopper for et lovprogram, der beskytter hundredtusindvis af indvandrere, som er kommet ind i USA som børn.

Den republikanske præsident ophævede i september programmet Daca, som blev indført af hans forgænger, Barack Obama.

Daca skulle sikre, at cirka 800.000 unge såkaldte "drømmere" kunne søge om lov til lovligt at studere og arbejde i landet i en periode.

Men efter at Donald Trump kom til magten, tilbagekaldte hans regering programmet. Daca var ikke forankret i amerikansk lov, og Obama gik for langt, da han indførte det, lød det i september sidste år.

Men 9. januar dømte en dommer i San Francisco, at Daca fortsat skal virke, indtil en ny lovgivning på området er trådt i kraft.

Det er den dom, som Trumps regering nu vil have omstødt ved en højere instans.

- Det er både i modstrid med loven og sund fornuft, at Daca, som har et mandat over hele nationen, skal lukkes ned på grund af en enkelt domstol i San Francisco, siger justitsminister Jeff Sessions i en pressemeddelelse.

I øjeblikket diskuterer Kongressen, hvorvidt der skal skrives ny lovgivning, så de 800.000 illegale indvandrere kan få lovligt ophold.

Der er tale om primært latinamerikanske voksne, der er blevet beskyttet mod at blive smidt ud af landet. Til gengæld har de fået lov at bidrage ved at få tilladelse til at arbejde.

Selv om højesteretten skulle tage sagen, er det usandsynligt, at den kommer til at behandle Daca før næste domsperiode, der begynder i oktober og løber til juni 2019.

/ritzau/Reuters

Rivieraens sorte enke dømt for giftdrab på ældre rigmænd

En 57-årig fransk kvinde, der er blevet kendt som "Rivieraens Sorte Enke", er torsdag blevet idømt 22 års fængsel for at have forgiftet fire velhavende ældre mænd. To af ofrene omkom.

Med straffen er der sat punktum for en af de mest omtalte drabssager i Frankrig i flere år.

Patricia Dagorn blev kendt skyldig i at have dræbt to mænd, som blev fundet døde i 2011 på Cote d'Azur, samt for at have forgiftet to andre.

Ifølge anklageren forsøgte hun at berige sig selv ved at forføre ældre mænd, som hun fik kontakt til gennem et datingbureau.

En af de mænd, som hun forsøgte at forgifte, den 91-årige enkemand Robert Vaux, var blandt anklagemyndighedens vidner under retssagen.

- Hun var som en solstråle om vinteren. Når man er sammen med en yngre kvinde, så ved man, at det ikke varer ved, men man vil ikke gå glip af øjeblikket, medmindre man er masochist, sagde Vaux til journalister i retsbygningen mandag.

Anklageren betegnede under sagen kvinden som en "perverteret narcissist", mens forsvareren talte om et "offer" for ensomhed.

Politiet begyndte at mistænke kvinden, efter at liget af Michel Kneffel, en mand i 60'erne, som hun havde boet sammen med på et pensionat i Nice, blev fundet i juli 2011.

Men der blev først rejst tiltale, da politiet et år senere fandt valium og personlige dokumenter, bankbøger og forsikringspolicer fra andre mænd blandt kvindens ejendele.

Det andet formodede drab var på den 85-årige Francesco Filippone, hvis lig blev fundet næsten opløst i et badekar i en bolig nær Cannes i februar 2011.

Dagorn havde tidligere indkasseret en check på 21.000 euro fra Filippone. Hun sagde, at pengene var en gave, som skulle hjælpe hende til at åbne en smykkebutik.

Politiet mener, at Dagorn kan have mødt mindst 20 mænd, efter at hun slog sig ned ved Rivieraen i 2011.

I 2013 sagde kvindens yngste søn til en lokal avis, at han ikke var overrasket over anklagerne mod sin mor, da "hun altid har været besat af lettjente penge."

Selv har den nu dømte kvinde afvist alle beskyldninger.

/ritzau/AFP

Forældrepar står til 94 års fængsel for tortur mod egne børn

Forældreparret 57-årige David Turpin og 49-årige Louise Turpin fra Californien står til 94 års fængsel, hvis de bliver dømt for anklagerne om blandt andet tortur mod deres egne børn. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Parret er mistænkt for at holde deres 13 børn i alderen fra 2 til 29 år indespærret i familiens hjem i Perris i det sydlige Californien.

Og torsdag har myndighederne sigtet parret for adskillige forbrydelser, heriblandt tortur, misbrug og frihedsberøvelse.

Parret er blandt andet sigtet for 12 tilfælde af tortur. Det yngste barn var angiveligt ikke underernæret på samme måde som de øvrige børn, hvilket er årsagen til, at der ikke er 13 sigtelser for tortur, skriver CNN.

Parret nægter sig skyldig i alle sigtelser mod dem.

Ifølge politiet sad børnene lænket fast i uger og nogle gange måneder af gangen, uden at de fik lov til at bruge et toilet. De fik desuden kun adgang til bad en eller to gange på et år. Parret er også sigtet for ikke at have givet børnene nok mad.

- Forældrene købte mad til sig selv, men ikke til børnene. De købte æble- og græskartærte og efterlod resterne på bordet, uden at børnene måtte spise det, siger Riverside Countys anklager i sagen, Mike Hestrin.

- En sag som denne stikker ud, og den hjemsøger dig. I den her branche oplever du nogle gange menneskeligt fordærv. Det er, hvad vi har med at gøre her, lyder det fra sagens anklager.

57-årige David Turpin er også sigtet for at have forgrebet sig seksuelt på en af sine døtre.

Turpin-parret havde registreret deres hjem som en skole, men i stedet for undervisningsmaterialer har efterforskere under en ransagning af huset fundet tegn på, at der er foregået tortur.

Politiet fik nys om sagen, da det i weekenden lykkedes et af børnene - en 17-årig pige - at slippe ud og ringe efter hjælp. Hun var så udmagret, at politiet i første omgang troede, at hun kun var omkring ti år.

Da betjente ankom til huset søndag, fandt de ifølge politiet i Perris tre af børnene "lænket til deres senge med kæder og hængelåse i mørke og ildelugtende omgivelser".

Det er tidligere kommet frem, at familien ikke før har været i politiets eller myndighedernes søgelys.

/ritzau/

Laes mere