Når de 27 EU-landes ledere onsdag samles til formelt topmøde i København, vil opførelsen af en dronemur komme på bordet.

Det samme vil betalingen.

Og den kan skabe splittelse blandt EU-landene. Det står klart forud for topmødet.

Finland, der har mere end 1300 kilometers grænse med Rusland, er mildt sagt ikke begejstret for, at det i første omgang ser ud til at blive op til de udsatte lande selv at betale for dronemuren.

Både EU-Kommissionen og EU's præsident, António Costa, har peget på, at der er finansieringsmuligheder, som kan bruges til at bygge dronemuren for.

Det er først og fremmest EU's såkaldte SAFE-lån.

Det er lån optaget med garanti fra EU for at få omkostningerne ned. Men det er fortsat de enkelte EU-lande, der optager lånet, som skal stå for at betale det tilbage.

Finlands premierminister, Petteri Orpo, gjorde det dog fredag klart, at dronemuren ikke skal finansieres af lån taget af de mest udsatte EU-lande tættest på Rusland.

- Dette er Europas grænse. Vi forsvarer Europa her, sagde Orpo fredag ifølge Helsinki Times.

- Vi har vist økonomisk solidaritet med Sydeuropa i 20 år. Nu forventer vi solidaritet på sikkerhedsområdet, fortsatte Orpo.

Den finske premierminister mener, at pengene i stedet bør findes på EU's flerårige budget.

Det vil til gengæld formentlig betyde, at lande i andre dele af EU må vinke farvel til en del af den støtte, de håber at modtage fra EU.

Men det må være rimeligt, efter at lande som Spanien og Italien har modtaget milliarder af euro i kølvandet på corona-epidemien, lyder ræsonnementet i Finland.

En højtstående EU-embedsmand siger mandag, at der er forståelse for ønsket om solidaritet.

Derfor er 100 milliarder af de i alt 150 milliarder i SAFE-lån afsat til lande i den mest udsatte del af EU, siger embedsmanden.

- Det er ikke, fordi vi ikke ønsker at have en diskussion om finansieringen af dronemuren. Men på dette tidspunkt fokuserer vi på at implementere de finansielle instrumenter, som allerede er aftalt.

- Det gælder først og fremmest SAFE-lånene. Når SAFE-lånene endnu ikke er implementeret, så er det spørgsmålet, om det er tid til at diskutere andre måder at finansiere forslaget på, siger EU-embedsmanden.

Han understreger dog, at Finlands premierminister - måske med støtte af de baltiske lande og Polen - vil have mulighed for at tage spørgsmålet op på topmødet i København.

- Døren er ikke lukket. Men vi har meget tydeligt hørt nogle medlemslande sige, at man lige nu må fokusere på de eksisterende instrumenter til finansiering, siger EU-embedsmanden.

Diskussionen kan dog vise sig at blive giftig for EU, fordi landene, der grænser op til Rusland, også er begyndt at presse på for, at andre dele af EU-budgettet nu skal dirigeres mod øst.

Det gælder blandt andet landbrugsstøtten, som frontlinjestaterne også ønsker en større bid af i lyset af sikkerhedssituationen.

Diskussionen er særlig kompliceret, fordi EU's budget skal vedtages med enstemmighed.

Derfor har de østlige lande i sidste ende mulighed for at blokere. Men det samme kan de sydeuropæiske lande, hvis de vil bevare deres landbrugs- og regionale støtte.

Derfor kan EU være på vej ud i en svær armlægning om det næste flerårige budget, der skal træde i kraft 1. januar 2028.

/ritzau/