Beslaglagt Mærsk-skib er ladet med storpolitik

Irans Revolutionære Garde tilbageholder Maersk Tigris, angiveligt fordi Mærsk skulle skylde iranske firmaer penge. Affæren i Golfen har international bevågenhed og er en påmindelse om, at Mærsk-fartøjet – uanset hvor uskyldig lasten er – er sejlet ind i et område fyldt med regionale spændinger.

Mærsk Tigris kom i store problemer på sin vej gennem Hormuzstrædet, som leder ind til Den Persiske Golf, da de iranske myndigheder beslaglagde fragtskibet efter at have affyret varselsskud. Arkivfoto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

JERUSALEM: Skuddene fra de iranske patruljebåde smældede hen over forstavnen på det mere end 60.000 ton tunge fragtskib.

Det begyndte ellers som en helt almindelig tirsdag i Hormuz-strædet mellem Iran og de arabiske golflande. Internationale fragtskibe havde pløjet sig gennem bølgerne på rutinesejlads hele dagen.

Fragtskibet Maersk Tigris, der teknisk set er udlejet til Mærsk, men som administreres af firmaet Rickmers, var ingen undtagelse.

24 søfolk var på vej fra Jeddah i Saudi-Arabien til Jebel Ali i De Forenede Arabiske Emirater. Skibet sejlede under Marshalløernes flag og havde angiveligt lasten fuld af byggematerialer og varer til et stormagasin.

Varselsskuddene kom, efter at skibets kaptajn havde afvist en opfordring fra patruljebåde om at sejle dybere ind i iransk farvand og afvige fra den internationalt anerkendte rute. Bådene fra Irans Revolutionære Garde var kommet så tæt på og affyrede så mange varselsskud, at kaptajnen udsendte et nødsignal, før han gav efter og lod skibet sejle mod den iranske havneby Bandar Abbas.

Nødsignalet blev opfanget af de amerikanske krigsskibe i området, og destroyeren USS Farragut blev omgående sendt i retning af den iranske kyst, ledsaget af ubemandede fly. Kort tid efter dukkede nyheden op på den arabiske TV-kanal al-Arabiya, der ukorrekt berettede, at et amerikansk skib var blevet beslaglagt af Irans Revolutionære Garde.

Med erindringer om episoden i 2007, hvor Iran tilbageholdt 15 soldater fra den britiske flåde i 13 dage, begyndte eksperter at gætte på Irans intentioner denne gang og det mulige udfald i en tid, hvor USA forhandler med Iran om landets atomprogram, og hvor Iran og Saudi-Arabien indirekte er i krig med hinanden i Yemen.

Irans eget nyhedsbureau, Fars, fulgte op på historien næsten to timer efter, at al-Arabiya havde bragt de første meldinger. Meget atypisk for Fars og de øvrige iranske bureauer, der foragter al-Arabiya for stationens Iran-kritiske linje, citerede Fars udelukkende al-Arabiya i sit eget første nyhedstelegram. Også her lød det, at Irans Revolutionære Garde havde beslaglagt et amerikansk fragtskib, og at besætningen var i iransk varetægt. Først senere blev den officielle iranske version af episoden ændret til, at Iran havde beslaglagt et fragtskib, fordi dette, ifølge de iranske myndigheder, ikke har betalt de påkrævede toldafgifter til Iran. Der var ikke længere amerikanske gidsler, og skibet var ikke længere fra USA.

Sagen bevægede sig officielt fra at varsle et muligt militært indgreb fra amerikansk side til at være en småkedelig juridisk sag mellem Iran og skibets ejere, som de danske myndig- heder nu er gået ind i, men som amerikanerne foreløbig holder sig væk fra.

Det Hvide Hus meddelte dog i aftes, at situationen med Maersk Tigris følges nøje. En talsmand udtrykte bekymring for de konsekvenser, som situationen kunne have for søfarten i området.

Iran: Mærsk skylder penge

I aftes udsendte den iranske ambassade i Danmark en meddelelse om, at Maersk Tigris er blevet beslaglagt, fordi Mærsk skylder iranske firmaer penge – og at skibet vil blive frigivet, når gælden er betalt.

Samtidig fastslår ambassaden, at der ikke ligger noget politisk motiv bag beslaglæggelsen. Mærsk ønsker ikke at kommentere oplysningerne fra ambassaden, men tidligere i går oplyste pressemedarbejder Michael Christian Storgaard, Maersk Line, at netop et økonomisk krav kunne være iranernes motiv – men at Maersk ikke er klar over, hvad kravet består i.

Det ligger fast, at der ikke er danskere blandt de 24 tilfangetagne besætningsmedlemmer. I går blev det offentliggjort, at der er en britisk statsborger i besætningen, som ellers ifølge uofficielle kilder fortrinsvis består af ungarske statsborgere. Mærsk har »kortvarigt« været i kontakt med besætningen, og alle om bord skulle have det godt.

Det danske udenrigsministerium har udsendt følgende meddelelse om sagen:

»Vi skal være forsigtige med at drage konklusioner, før vi kender sagens faktiske omstændigheder. Men det er vores klare forventning, at Iran overholder sine internationale forpligtelser, og at mandskabet om bord på Maersk Tigris ikke lider overlast. Vi ved fra Mærsk, at de også lægger stor vægt på, at besætningen ikke lider overlast.«

Irans udenrigsminister, Javad Zarif, henviste i går til beviser fra iranske jurister, da han på en pressekonference sagde, at »skibet ikke har betalt toldafgifter de seneste 14 år«.

Ifølge Irans Press TV udstedte de iranske myndigheder en ransagningsordre mod Mærsk-skibe 17. marts i år. De iranske medier har overrasket med en sparsom dækning af sagen, der står i stærk kontrast til den omtale, der var i forbindelse med en tilfangetagelse af britiske flådeofficerer for otte år siden. Det kan været et signal om, at styret i den iranske hovedstad, Teheran, allerede ser den nuværende sag som overstået.

Mehdi Mozaffari, professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, mener, at beslaglæggelsen skal ses i regional sammenhæng. Saudi-Arabien har netop forhindret iranske fly med våben eller nødhjælp i at lande i Yemen, hvor Iran støtter Houthi-oprørsbevægelsen.

»Jeg tror, at der er tale om, at Iran ønsker at markere sig,« siger Mehdi Mozaffari.

Ingen store armbevægelser

I sidste uge fik amerikanske trusler et iransk våbenskib på vej mod Yemen til at vende om, og USA patruljerer i øjeblikket farvandet uden for den yemenitiske by Aden – til Irans tydelige frustration. I de seneste uger har den politiske og militære ledelse i Iran gentagne gange truet Saudi-Arabien.

»Vi vil smadre saudiernes beskidte næve« og »Vi vil lære dem en lektie, som de aldrig glemmer« er blandt de trusler, som den iranske ledelse har fremsat.

»Det er meget muligt, at beslaglæggelsen af Mærsk-skibet er en slags gengældelse fra Irans side. En hændelse, hvor Iran ønsker at signalere, at man har magten over et af regionens følsomste steder,« siger Mehdi Mozaffari, som hentyder til Hormuzstrædet og dets store betydning for international handel – et stræde Iran tidligere har truet med at blokere. Professoren tvivler dog på, at Iran ønsker mere end at markere sig.

Den israelske Iran-kender Raz Zimmt er enig i vurderingen af Irans bevæggrunde, hvad angår beslaglæggelsen af Tigris-skibet. Men han ved ikke, om episoden er resultat af direkte ordrer fra den iranske ledelse, eller om der er tale om et lokalt initiativ fra en af Den Revolutionære Gardes befalingsmænd udløst af den meget anspændte stemning, som præstestyrets trusler har skabt.

»Jeg tror ikke, at Iran har en interesse i en væbnet konflikt. Men beslaglæggelsen af Mærsk-skibet er et signal til alle i regionen om, at det næste skib kan være et amerikansk, britisk eller for den sags skyld saudisk skib. Det er en advarsel,« siger han.

Han tolker også de iranske mediers forholdsvis beskedne rolle i sagen som et tegn på, at præstestyret nu ønsker at dæmpe profilen:

»Episoden har fundet sted. Iran har sendt sit signal. Nu skal sagen løses diplomatisk uden de store armbevægelser,« siger han.

Journalisterne Jacob Chor og Michael Alsen Lauridsen, Berlingske Nyhedsbureau, har bidraget til artiklen.