Beskyldningerne fyger gennem luften ved fredskonference for Syrien

Hovedaktørerne så ud til at have glemt nøglen til deres fastslåste positioner ved åbningen af Syrien-konferencen i Montreux.

Inden forhandlinger for alvor var skudt i gang var der smil og holden i hånd blandt lederne. Fra venstre ses FN-udsending for FN og den Arabiske Liga, Lakhdar Brahimi, USAs udenrigsminister John Kerry, FNs generalsekretær Ban Ki-moon og Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov. Fold sammen
Læs mere
Foto: GARY CAMERON

JERUSALEM: Så er de i gang. For første gang siden det syriske oprør brød ud i foråret 2011, sidder medlemmer af den syriske opposition og en delegation fra det syriske regime direkte over for hinanden. Sammen med syrerne er 40 udenrigsministre og FNs generalsekretær Ban Ki-moon, der skal prøve at finde en vej ud af det syriske blodbad.

Ingen tror, at det bliver let, og for de fleste vil det komme som en stor overraskelse, hvis det lykkes. Åbningen af Syrien-konferencen »Geneve II« i Montreux i dag, der de kommende dage efterfølges af forhandlinger i Geneve viste, at hovedaktørerne ikke har tænkt sig uden videre at forlade deres kendte fastlåste positioner. I stedet fyger anklager, beskyldninger og afvisning af modpartens argumenter gennem luften.

Hoveddrivkraften bag fredsinitiativet er USAs udenrigsminister, John Kerry. Han sagde i en kort tale, at forhandlingerne vil blive »hårde og komplicerede«:

»Vi ser kun en mulighed: forhandlinger om en overgangsregering skabt på fælles enighed,« sagde han med henvisning til det kommuniké fra "Geneve I", der af USA er blevet fastholdt som udgangspunkt for forhandlingerne, og som betød, at Iran først blev inviteret og derefter udelukket igen, da præstestyret insisterede på at møde frem »uden forhåndsbetingelser«.

»Det betyder, at Bashar al-Assad ikke vil være en del af den overgangsregering. Det kan ikke lade sig gøre, det er ikke muligt, at en mand, der har anført en brutal reaktion mod sit eget folk kan genvinde legitimiteten til at regere,« konstaterede Kerry.

De russiske medinitiativtagere til konferencen har imidlertid fastslået, at de ikke er kommet til Schweiz for at opgive deres stærke støtte til præsident Assad. Den russisk udenrigsminister, Sergej Lavrov, sagde, at der hviler »et historisk ansvar på skuldrene af alle deltagerne«. Han brugte også lejligheden til at sige, at Rusland mener, at Iran burde have været deltager ved konferencen, og han gentog den russiske modstand mod, at »spillere udefra« blander sig i konflikten. Også trods det faktum, at konstante russiske våbenforsyninger til regimet og iranske militærrådgivere, penge og våben er den mest omfattende og åbenlyse, om end ikke den eneste, indblanding udefra.

Den syriske udenrigsminister, Walid al-Moualem, gik i en vred tale ud over de tildelte 10 minutters taletid og erklærede, at »jeg har en ret til at give den syriske version her« og beskrev »terror« på oprørssiden styret af »agenter« udefra:

»Syrien, den uafhængige stat, vil gøre alt, hvad der er nødvendigt for at forsvare sig selv,« sagde Moualem og fortsatte med klar retning mod Kerrys tale.

»Ingen i verden har ret til at fjerne legitimiteten fra en præsident eller en regering andre end syrerne selv«.

Man kunne sige, at det måske ville have løst hele konflikten allerede i begyndelsen. Demonstranternes krav var netop demokratiske rettigheder, efter at Assad-familien i årtier har fastholdt den diktatoriske magt i Syrien via en politistat, der var notorisk berygtet for med alle midler at knuse ethvert optræk til modstand og opposition.

Den deltagende oppositionsleder Ahmed Jarba anklagede præsident Assad for krigsforbrydelser med henvisning til de billeder af omkring 11.000 lig, der menes dræbt i syriske fængsler under oprøret bare i ét område. Det syriske regime har på stats-TV afvist rapporten om billederne udarbejdet af internationalt anerkendte jurister som »politiseret« med »mangel på objektivitet og professionalisme«.

Jarba fremviste ved konferencen et billede af et af ligene med mærker fra tortur og understregede, at han ikke ser nogen som helst løsning med Assad ved magten.

»Vi vil gerne finde ud af, om vi har en partner i det her rum, der vil skifte fra at være Bashar al-Assads delegation til en fri delegation, så al magt kan fjernes fra Bashar al-Assad,« sagde Jarba.

»Mit spørgsmål er simpelt. Har vi sådan en partner?«

Jarba indrømmede indirekte, at ekstremister har vundet frem på oprørssiden, men han sagde, at Assad-styrkerne specifikt er gået efter og har angrebet de moderate oprører og dermed har fremmet al-Qaeda-relaterede grupper. Flere iagttagere mener, at Assad-regimet bevidst har villet radikalisere konflikten og blandt andet under konflikten har løsladt kendte al-Qaeda-ekstremister fra de syriske fængsler, hvor demonstranter og aktivister derimod er forsvundet sporløst.

Den syriske oppositionsleder påpegede også det åbenlyst selvmodsigende i Assad-styrets argumenter om, at det ikke er et folkeligt oprør men derimod »ekstremister« og »terrorister«, som truer Syriens enhed og sikkerhed. Det har været præsident Bashar al-Assads og hans talsmænds argument lige siden oprøret begyndte med alt overvejende fredelige demonstrationer for tre år siden, og anklagen om terror »støttet og iværksat udefra« blev fastholdt, da oprøret under regimets hårde fremfærd med drab og massefængslinger udviklede sig til et væbnet opgør, hvor den vestligt støttede Frie Syriske Hær var toneangivende.

I det seneste år har regimets anklager fået en vis genklang især i mange vestlige hovedstæder, fordi al-Qaeda-relaterede grupper en del steder har overtaget »magten« i oprørskontrollerede områder. Men Jarba fremhævede, at terror-argumentet kommer fra regimet, der i fuld åbenhed modtager afgørende hjælp fra den libanesiske, shiamuslimske Hizbollah-milits samtidig med, at Hizbollah er udpeget som ansvarlig for international terror og er på anklagebænken ved den internationale domstol i Haag i den netop påbegyndte retssag om det store terrorangreb i Beirut mod forretningsmanden og politikeren Rafik Hariri.