Beskidte kneb i kampen mod pave Frans' fornyelse

Konservative kræfter har under de seneste ugers bispemøde brugt alle midler for at undgå en liberalisering af den katolske kirkes syn på familien.

Pave Frans bemærkede under lørdagens afslutning af bispemødet i Vatikanet sarkastisk, at nogle af de 270 forsamlede kirkeledere har anvendt »mindre venligsindede metoder« i forbindelse med årets debatter. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BARCELONA: Forhandlingerne om bispemødets sluterklæring var i fuld gang, da nyheden onsdag i sidste uge slog ned som et lyn blandt de 270 forsamlede kirkeledere:

Pave Frans havde for nylig i dybeste hemmelighed besøgt en berømt kræftlæges klinik i nærheden af Pisa, kunne Il Quotidiano Nazionale afsløre. Avisen mente desuden at vide, at han her havde fået diagnosticeret en svulst i hjernen. Lille og godartet, ganske vist, men ikke desto mindre en svulst.

Der gik ikke mange øjeblikke, før en tydeligvis rasende talsmand for Vatikanet havde dementeret den »falske og uansvarlige historie« om Frans’ helbred og dermed hans holdbarhed som pave. Senere på dagen tilføjede kirkens officielle talerør, avisen L’Osservatore Romano, at der var tale om »et forsøg på at manipulere og piske en stemning op«.

Men da var skaden sket, og biskopperne var igen blevet forstyrret og påvirket under de seneste ugers debat om en ajourføring af den katolske kirkes familiepolitik – herunder synet på fraskilte og homoseksuelle.

Mistænkelig timing

Pavens forsøg på at åbne kirken for de to grupper møder især for sidstnævntes vedkommende stærk modstand. Og meget tyder på, at konservative kræfter også havde en finger med i spillet om en anden af de seneste ugers »stemningsoppiskende« episoder.

Dagen før bispemødets start 4. oktober, valgte et højtstående medlem af den katolske kirkes regering, Kurien, at stå frem og fortælle om sin kærlighed til en anden mand. Den polske fader Krzysztof Charamsa forklarede ganske vist, at hans beslutning om at komme ud af skabet skulle gøre kirkeledere opmærksom på, at »homoseksuel kærlighed også er familiær«. Men iagttagere hæftede sig ved, at han i troslærekongregationen – den tidligere inkvisition – i årevis har arbejdet tæt sammen med en af pavens hovedmodstandere, den tyske kardinal Gerhard Müller.

Under alle omstændigheder så Vatikanet sig nødsaget til at fyre Charamsa på gråt papir, hvilket ikke gjorde det lettere for paven at finde kammertonen i bestræbelserne på at anlægge en mere gay friendly linje.

Delte meninger

Da bispemødet sluttede lørdag, kunne Frans ikke nære sig for sarkastisk at bemærke, at nogle af deltagerne havde anvendt »mindre venligsindede metoder« i forbindelse med debatterne. Men har de også vundet et slag i den katolske kirkes interne magtkamp?

Meningerne er delte. Nogle Vatikan-eksperter er skuffede over, at kirkelederne i slutdokumentet nøjes med at fraråde »uretfærdig diskrimination« af homoseksuelle. Andre ser godkendelsen af, at fraskilte på visse betingelser kan deltage i nadverritualet og dermed menigheden som et vigtigt skridt i en proces, der vil fortsætte, så længe Frans bliver siddende i Sankt Peters stol.

Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag, og paven gjorde i sin afsluttende tale klart, at reformkursen fortsætter:

»Bispemødet har vist, at de virkelige kæmper for troen ikke er dem, som forsvarer dens bogstav, men dens ånd; ikke dem, der forsvarer ideerne, men derimod det enkelte menneske,« fastslog han.