I en lille, søvnig havn på Antigua ligger en 81 meter lang luksusyacht stille.
Det har den gjort i over et år, og det har udviklet sig til lidt af et mareridt for den lille caribiske ø.
Landet med 93.000 indbyggere betaler 28.000 dollar om ugen for at holde skibet flydende.
Prisen inkluderer 2.000 dollar om dagen til diesel, der skal holde yachtens aircondition i gang.
Uden aircondition vil skimmelsvamp sprede sig inden for 48 timer. Det risikerer at gøre skade på skibets interiør, navnlig et maleri af den spanske maler Joan Miró.
En besætning på seks mand knokler for at sikre, at fartøjet en dag kan sejles væk.
»Man tager tusinddollarsedler, river dem i stykker og bliver bare ved,« siger marinaens havnemester, Tom Paterson, til The Wall Street Journal.
Alfa Nero er bygget i 2007, opkaldt efter den romerske kejser Nero, og rummer blandt andet fitnesscenter, spa-område og 12 meter swimmingpool, der med et tryk på en knap kan omdannes til dansegulv eller helikopterlandingsplads.
Og så er superyachten en flydende påmindelse om Ruslands krig i Ukraine og Vestens sanktioner mod Rusland. De amerikanske skattemyndigheder mener nemlig, den tilhører den russiske gødningsmilliardær Andrej Gurjev.
Alfa Nero blev tilbageholdt i februar 2022 – kort efter Rusland invaderede Ukraine.
Først var den udsat for mytteri. Efterfølgende var den en håndsbredde fra at blive solgt til en tidligere Google-direktør.
I dag befinder den sig i et ekstremt omkostningstungt limbo.
Svært at sælge videre
Siden krigen kom, har adskillige regeringer indefrosset russiske oligarkers aktiver rundt om i verden.
24. februar 2023, på årsdagen for invasionen, var yachter, palæer og andre aktiver for over 58 milliarder dollar indefrosset.
Det vurderer Russian Elites, Proxies and Oligarchs Task Force (REPOTF), et samarbejde mellem EU, G7-landene og Australien, der koordinerer sanktioner.
Men indefrysning giver ikke et lands myndigheder ret til uden videre at tage ejerskab over en yacht og sælge den. Ofte kan det først ske efter langstrakte juridiske bestræbelser på at bevise, at de sanktionerede personer har begået en forbrydelse.
Europæiske lande har iværksat mere end 300 strafferetlige efterforskninger mod sanktionerede russere.
USAs justitsministerium har 50 embedsmænd til at forberede straffesager. Det i håbet om at kunne sælge sanktionerede russiske aktiver for flere hundrede millioner dollar – og bruge pengene på at støtte Ukraine.
Indtil videre er den samlede sum, USA på denne måde har leveret til Ukraine, kun 5,4 millioner dollar, skriver The Wall Street Journal.
EU har ifølge mediet ikke forvandlet nogen indefrosne aktiver til penge.
Ti procent af den samlede værdi om året
I mellemtiden er det altså ofte skatteborgerne, der står tilbage med eksorbitante regninger til vedligeholdelse:
I USA har man eksempelvis betalt for at få sejlet en megayacht fra Fiji til San Diego.
I Italien øremærkede man sidste år 14,8 millioner dollar til at dække akutte vedligeholdelsesomkostninger til beslaglagte yachter og villaer.
Som tommelfingerregel koster det omkring ti procent af en yachts samlede værdi om året at vedligeholde den.
Det anslår Benjamin Maltby, advokat med speciale i megayachter, over for The Wall Street Journal.
Vil du tvinge ejeren til selv at betale regningen, er det lettere sagt end gjort. De sanktionerede personer har nemlig ikke ret til at flytte de fornødne midler.
Dropper du vedligeholdelsen, mister båden sin værdi. Der er ikke mange penge i en skimmelbefængt yacht.
Google-rigmand stod klar – indtil oligarkdatter brød ind
Tilbage til Antigua.
Kort efter Alfa Nero blev sanktioneret og lokaliseret, rejste størstedelen af den 37 mand store besætning sin vej, fordi de ikke fik betaling, skriver The Wall Street Journal.
Seks mand blev ombord og holdt båden oven vande – mens de byttede flasker af årgangsvin, der var opbevaret på skibet, for helt basale fødevarer.
Men i februar 2023 begik den resterende besætning mytteri. De skrev et brev til den antiguanske regering og erklærede, at de ikke kunne mere.
Regeringen besluttede at vedtage en nødlovgivning for at kunne beslaglægge fartøjet. Yachten skulle bortauktioneres, og salget skulle finansiere vedligeholdelsesudgifterne.
Hammerslaget faldt i juni. Den forhenværende Google-direktør Eric Schmidt kunne glæde sig til at eje en luksusyacht. Antiguas skatteydere kunne se frem til en indtægt på 67,6 millioner dollar.
Sådan blev det ikke.
I sidste øjeblik spændte en indsigelse fra et firma med tilknytning til Andrej Gurjevs datter ben for salget. Indsigelsen blev afvist, men så ønskede selskabet, der ejer yachten, en efterprøvelse af Antiguas forhastede lovændring, der muliggjorde salget. Den sag er stadig i gang.
Eric Schmidt har derimod trukket følehornene til sig.
Hvad der nu skal ske, er uvist.
