I mere end et århundrede har arkæologer vidst, at nogle af de sten, der udgør det ældgamle Stonehenge-monument i England, oprindeligt stammer fra Wales. 

Antagelsen er, at de sten på en eller anden måde er blevet transporteret fra den sydlige spids af den britiske ø – godt 200 km fra monumentet i Salisbury Plain. 

Men nu viser en ny undersøgelse, at en af Stonehenges centrale megalitter slet ikke er walisisk, men skotsk.

Det skriver BBC og The Guardian. 

Den seks tons tunge altersten, som man finder i midten af Stonehenge-monumentet, stammer nemlig fra det nordlige Skotland og ikke fra det sydvestlige Wales, som man siden 1923 har antaget.

Det betyder, at megalitten enten er blevet slæbt eller transporteret over havet fra det nordlige Skotland til det sydvestlige England af stenaldermennesker. En afstand på omkring 700 km.

Langt mere forbundet og avanceret stenaldersamfund

Forskerne bag undersøgelsen udtaler til både BBC og The Guardian, at undersøgelsens resultater viser, at konstruktionen af Stonehenge formodentlig var en langt større samarbejdsindsats, end hvad man før var klar over. 

Det antikke monument er bygget med sten fra flere hjørner af Storbritannien og samlet nær Salisbury. Det neolitiske Storbritannien var altså et langt mere forbundet og avanceret samfund, end hvad man antog.

»Det ændrer ikke bare, hvad vi tænker om Stonehenge, det ændrer, hvad vi ved om hele stenalderen,« siger Rob Ixer, seniorforsker ved University College London (UCL) og forsker bag undersøgelsen, til The Guardian og tilføjer:

»Det omskriver fuldstændig forholdet mellem de neolitiske befolkninger på alle de britiske øer.«

Forskerne har endnu ikke identificeret det nøjagtige sted i Skotland, som stenen stammer fra. De har dog forsøgt at indsnævre det potentielle kildeområde til at omfatte et område: Orkneyøerne. 

Det centrale spørgsmål om Stonehenge, som er blevet stillet i mange år, er kun blevet større. Hvordan i alverden kunne mennesker i stenalderen transportere en seks ton tung sten fra Skotland ned til det sydvestlige England? 

»I betragtning af de store barrierer, der er over land fra det nordøstlige Skotland til Salisbury Plain, så er søtransport en mulighed,« fortæller Anthony Clarke, forsker bag undersøgelsen fra Curtin University, til The Guardian.

En anden arkæolog, som The Guardian har talt med, og som ikke er involveret i den nye undersøgelse, forklarer dog, at det er mere sandsynligt, at stenen er blevet slæbt.

»Hvis du sætter en sten på en båd ude i havet, risikerer du ikke kun at miste stenen – men også at ingen ser den,« siger Mike Pitts, som arbejder med neolitiske monumenter.

I stedet ville en landrejse, der tager flere år, engagere folk undervejs, fordi stenen bliver mere og mere dyrebar under rejsen sydpå, fortæller han.