Berlinske studerende kræver ’sexistisk’ digt fjernet fra husmur

Et spansk digt på en husmur i Berlin får kvinder til at føle sig utrygge i det offentlige rum. Sådan lyder opråbet fra en gruppe studerende, der nu har fået held med at fjerne det krænkende stykke poesi.

Et spansk digt på en husmur i Berlin får kvinder til at føle sig utrygge i det offentlige rum, lyder opråbet fra en gruppe studerende. Arkivfoto
Læs mere
Fold sammen

BERLIN: Otte højtplacerede strofer på en husmur er blevet centrum i en strid om ’sexistisk’ poesi, der får kvinder til at føle sig utrygge i det offentlige rum.

»alleer/alleer og blomster/blomster/blomster og kvinder/alleer/alleer og kvinder/alleer og blomster og kvinder/og en beundrer«, lyder det angiveligt sexistiske digt i al sin slående enkelthed.

Den slags undertrykkende poesi hører ingen steder hjemme, mener studentersammenslutningen ’Asta’, der har krævet digt ’Avenidas’ fjernet fra en 15 meter høj mur på den højere læreanstalt Alice-Salomon-Hochschule i bydelen Hellersdorf. De studerende opfatter nemlig digtet som led i en ’patriarkalsk kunsttradition’, der forholder sig krænkende og nedladende over for kvinder.

​Digtet en »påmindelse om, at objektiviserende og potentielt overgribende og seksualiserende blikke kan være overalt«. Sådan lyder de indignerede studerendes indvendinger mod digtet i en klageskrivelse, som de sendte til skoleledelsen i 2016.

Det Akademiske Råd på Alice-Salomon-Hochschule har nu overtalt rektor til at åbne for forslag til alternative udsmykningsideer, der skal erstatte det utryghedsskabende digt. Det eneste krav til forslagene om alternativ udsmykning er, at de ikke må indeholde ’diskriminerende indhold’.

Forfatteren til digtet er den boliviansk-schweiziske forfatter Eugen Gomringer, der har en plads i litteraturhistorien som en af ophavsmændene til den konkretistiske poesi. I 2011 blev Gomringer hædret for sine værker med Alice-Salomon-Hochschules poesipris. Ved samme lejlighed blev skolebygningen med forfatterens velsignelse udsmykket med hans mest berømte digt.

Men det var en forkert beslutning, hævder gruppen af indignerede studerende. For digterens strofer er tilsyneladende med til at opretholde skadelige stereotyper om kvinder som passive objekter for den skabende mandlige kunstner.

»Ganske vist beskriver Gomringer i sit digt på ingen måde overgreb eller seksualiserede kommentarer, men alligevel påminder det på ubehagelig vis om, at vi som kvinder ikke kan bevæge os offentligt uden at blive beundret for kropslige væren som kvinder. En beundring, der ofte er ubehagelig og fører til angst for og konkrete oplevelser af overgreb.«

Selv siger skolens rektor Uwe Bettig, at han på ingen måde betragter digtet som kvindefjendsk eller nedladende. Ikke desto mindre fastholder han, at det er nødvendigt at lytte til de studerendes krav.

»Nej, men vi tager de studerendes tilbagemelding meget alvorligt, særligt når personer føler sig diskrimineret«, siger han til avisen Frankfurter allgemeine Zeitung.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Berlin