Berlingske korrespondent: Nu er det slået fast, »den politiske vold er tilbage i USA«

Berlingskes USA-korrespondent kalder det »meningsløst«. Drabet på Charlie Kirk er en historisk milepæl, som for alvor viser den situation, som USA er havnet i efter årtiers polarisering. 

Det var under denne talerbegivenhed ved et universitet i Utah, at Charlie Kirk blev skudt og dræbt. På videoer kan man inden skuddet høre, at Kirk bliver spurgt ind til masseskyderier i USA.  Foto: Trent Nelson/Reuters/Ritzau Scanpix

Jacob Heinel Jensen har svært ved at kende det USA, han kom til for første gang for 25 år siden.

»Det er en utrolig mørk, hvis ikke sort, dag i amerikansk historie,« siger han til Berlingske ovenpå, at det er blevet bekræftet, at Charlie Kirk, den markante MAGA-influent, er død ved et skudattentat i Ohio.