Berlingske i Bruxelles: Politiet kigger mistænksomt efter muslimer, der går for hurtigt, langsomt eller står stille for længe ad gangen

Jagten på terrorangrebenes bagmænd fortsætter, mens EUs justitsministre diskuterer kampen mod terror. Belgiens problem er også Europas.

I går sprang der bomber i både metro i lufthavn, som nu holdes lukket. I dag skulle belgierne stadig til og fra arbejde, selvom deres land er blevet ramt af terror. Her er nogle af dem, fotograferet gennem ruden i bus og sporvogn. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tre personer havde medbragt det belgiske flag.

Mindehøjtideligheden for de 31 terror­ofre, der blev afholdt på Place de la Bourse i Bruxelles, var tårevædet og blev afsluttet med klapsalver. Nøjagtig som på Place de la Republique i Paris i dagene efter terrorangrebene den 13. november 2015.

Men i modsætning til Paris, hvor Tricolore var at se overalt, på vægge, folks ansigter og i hænderne på de fremmødte, var der kun tre på pladsen i Bruxelles, der stod med nationalflaget. Andre flag lå på pladsen, små sympati-tæpper bredt ud som et symbol på, at Bruxelles også er Europas hovedstad.

Belgien var blevet ramt, men det var EU også, og blandt de ofre og sårede, der indtil videre er identificeret, er mindst 40 forskellige nationaliteter. Blandt dem britiske, belgiske, svenske, colombianske og endda en amerikaner, der overlevede terrorangrebet ved Boston Marathon.

Politi og militær i Bruxelles kropsvisiterer almindelige borgere på gaden og skeler her og der til personer på gaden i nærheden af Place de la Bourse. Siden angrebene er masser af muslimske borgere mødt op for at vise respekt for ofrene.

Men de, betjentene kigger mistænksomt efter, er næsten alle sammen muslimer i for store flyverjakker, muslimer med hænderne i lommen, eller muslimer, der bare går enten for hurtigt, langsomt eller står stille for længe ad gangen.

Mens angrebene i Bruxelles får mange til at sætte spørgsmålstegn ved den belgiske sikkerhedstjenestes kompetence, stiller andre spørgsmål om de parallelsamfund, der ikke kun eksisterer i Bruxelles, men også i andre europæiske storbyer.

Folk taler om den såkaldte europæiske hovedstad, der skal repræsentere hele Europa, men som samtidig også er blevet et symbol på islamisk terror. En by, der under sin diplomatgrå overflade også oser af konflikt.

Få kilometer fra EUs bygninger gemte Salah Abdeslam, manden bag Paris-angrebene, sig i fire måneder. I øjeblikket gemmer Bruxelles-angrebenes formodede bombemager, Najim Laachraoui, sig også et sted. Måske i Bruxelles, et andet sted i Belgien eller i et andet land.

Demokrati og kalifat

I Bruxelles eksisterer en konflikt mellem de store tunge EU-bygninger og jihadisternes foretrukne hjemsteder i kvarterer som Molen­beek, Schaerbeek og Forest. En konflikt mellem demokrati og kalifat.

Selv i forbindelse med mindehøjtideligheden var det ikke muligt for nogle af de fremmødte at respektere de døde uden at blande ceremoni med konflikt. Også selv om der ikke var tale om en konflikt med direkte relation til terrorangrebene, da en palæstinenser demonstrativt lagde sit palæstinensiske flag oven på det israelske flag, som allerede var blevet lagt på jorden ved siden af blomsterkranse og lys.

Et tegn på nogle israeleres sympati med terrorofrene blev mast under endnu en konflikt. Men ikke i Jerusalem eller på Vestbredden. Her var det midt i Bruxelles.

Borgerne i Bruxelles tolker, som alle andre steder, terrorangrebene forskelligt. Nogle vil have hævn, mens andre bebrejder sig selv. Nogle tror på en lysere fremtid med sammenhold, mens andre forventer mere af samme slags.

Sebastian Polman på 18 år mistede sin bedste ven i angrebet på toget ved metrostationen Maelbeek. I går var han med til at lukke låget på vennens kiste, og bagefter fandt han trøst blandt de fremmødte på Place de la Bourse, mens tårerne trillede.

Han er af den holdning, at Belgien indirekte selv er skyld i terrorangrebene. Han taler om politikernes fremmedgørelse af flygtninge og immigranter, og han tror inderst inde, at det er muligt for alle at omfavne de samme værdier, den samme kultur og den samme tolerance. Men hans fornemmelse er, at tirsdag i denne uge ikke er sidste gang, en ven har bøjet sig over sin vens lig efter et terrorangreb, ude af stand til, i panikkens øjeblik efter et selvmordsangreb, at forstå hvor hele kropsdele er forsvundet hen.

Sebastian Polman var sent på den til mødet med sin nu døde ven. Det var oven for metrostationen, at han hørte braget.

»Da jeg fandt min ven, lå han livløs med et stort åbent sår i maven. Jeg gav ham hjertemassage, indtil ambulancen ankom. Han døde på vej til hospitalet,« fortæller Sebastian Polman.

Dansk reaktion

Danmarks justitsminister, Søren Pind, ankom i går til et ekstraordinært møde i Bruxelles. Et møde, der både var en sympatierklæring med den belgiske regering, og et møde, hvor EUs justitsministre diskuterede situationen efter angrebene i Bruxelles tirsdag 22. marts.

I Danmark kører der en enkelt retssag mod en Syrien-jihadist, og de danske myndigheder har taget passet fra syv ud af de mindst 125 personer, der officielt har taget del i krigen i Syrien og Irak. Efterforskningen af angrebene i Paris og Bruxelles viser, at nogle af bagmændene, hvis ikke alle, har taget del i krigen i Syrien, og den eftersøgte Ibrahim el-Bakraoui blev udleveret til Belgien fra Tyrkiet i juli 2015 uden at blive retsforfulgt i sit hjemland.

I lyset af at der i løbet af de seneste dage er kommet informationer ud om op til 600 terrorister, som Islamisk Stat angiveligt allerede har sendt til Europa, heriblandt Danmark, for at holde sig parate til at angribe, spurgte vi Søren Pind, om angrebene i Bruxelles skaber dansk bekymring, og om der skal strammes op i de såkaldte pas-sager?

»Jeg har nedsat en særlig indsatsgruppe bestående af Rigspolitiet, anklagemyndigheden og efterretningstjenesten med henblik på at gennemtrevle alle sager om Syrienskrigere,« sagde Søren Pind med tryk på »alle«.

 

Opdateret d. 25.3.16: I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at Tyrkiet udleverede den formodede belgiske IS-terrorist Najim Laachraoui til Belgien i juli 2015. Dette er en fejl, baseret på den tyrkiske præsident Erdogans tidligere udtalelser. Det var Ibrahim Bakraoui, der tog del i selvmordsangrebet i Bruxelles, der blev bortvist fra Tyrkiet i juli 2015. Bakraoui valgte at lade sig bortvise til Holland.