Bergmanns mange bedrifter

Han er blevet kaldt Nordens mester og Nordens største filmkunstner. Den svenske filminstruktør Ingmar Bergman er død. Han blev 89 år.

Bergmans blev unik i filmhistorien. Han vandt tre Oscars for bedste udenlandske film. Han lavede over 40 film på 60 år. Samtidig stod han bag over 100 teaterstykker.

Mest kendt blev han nok for "Det syvende segl" fra 1957, "Scener fra et ægteskab" fra 1973 og Oscar-vinderen"Fanny og Alexander" fra 1982. Tv-serier, der lagde svenske stræder øde. Og som danskerne også tog til sig.

Det var også Ingmar Bergman, der var manuskriptforfatter på "Den Gode Vilje" fra 1992, hvor Bille August var instruktør.

Ingmar Bergman blev født 14. juli 1918 i den nordsvenske universitetesby Uppsala. Han var søn af præsten Erik Bergman og Karin Bergman. Kort efter flyttede familien til Stockholm.

Som ganske ung blev Ingmar Bergman interesseret i August Strindbergs værker. I 1937 blev han student og derefter læste han litteratur på universitetet. Et studie, han dog droppede til fordel for at arbejde på et teater.

Ingmar Bergman var gift fem gange - senest med Ingrid von Rosen.

Han er far til otte børn inklusive en datter, som fandt ud af, at hun var instruktørens datter, da hun var 22 år.

Ikke overraskende var hans arbejde med film og teater da også præget af spændinger mellem ægtefolk. Nærmest af Strindbergske dimensioner.

Blandt andet tager Bergman i slutningen af 1940'erne til Paris en kvinde, som han senere gifter sig med. Inden afrejsen opsøger han sin intetanende kone og fortæller hende, at han er blevet forelsket i en anden. Hændelsen er efter sigende nøglescene i "Scener af et ægteskab".