Bent Blüdnikow: Donald Trump er ikke Adolf Hitler - men det mener venstrefløjen, at han er

Nazisammenligninger er over os. Trump bliver sammenlignet med Hitler. Men fortidens spøgelser har intet med nutidens politik at gøre. Hvorfor mon venstrefløjen er så ivrig for at grave fortidens morder op? Er det for at undgå egen selvransagelse?

Bent Blüdnikow Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Michael Jensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi er stadig i kløerne på fortiden. Skal man svine nogle til, så associerer man dem med nazister. Skægt nok sammenligner man sjældent folk med de kommunistiske massemordere, for nazisterne er stadig inkarnationen af ondskab på jord. Ikke så snart havde Trump stillet sig op som præsidentkandidat, før beskyldninger om nazisme, fascisme og racisme blev rettet mod ham og hans stab.

New York Times bragte i januar 2016 en stor artikel, hvor man lod George Clooney sige, at Trump var en »fremmedhadende fascist«. I samme artikel sagde komikeren Louis C.K.: »Den fyr er Hitler.« Og avisen fik endda fat i den 87 årige Eva Schloss, der var stedsøster til Anne Frank, der sagde, at Trump: »Opfører sig som en anden Hitler og ophidser til racisme.« Avisen illustrerede artiklen med fotografier af Hitler og Mussolini.

Efter valget har det ikke manglet på sammenligninger med Hitler. I begyndelsen af september omtalte tv-værten Stephen Colbert, der er vært for et populært aftenshow på tv-kanalen CBS, Trumps fhv. rådgiver Steve Bannon. Han supplerede sin omtale med at gøre nazihilsenen Sieg Heil.

Steve Bannon blev allerede i begyndelsen af valgkampagnen beskyldt i medierne for at være jødehader. Beskyldningen hvilede på en bemærkning fra hans fraskilte hustru om, at han ikke ville have deres børn i en skole, fordi der var for mange jøder. Historien var ganske udokumenteret, men gik sin sejrsgang i både amerikanske og europæiske medier.

Alt hvad der kunne klæbes på Donald Trump og hans stab af forbindelser til nazisme, neo-nazisme og racisme kørte i endeløse båndsløjfer i medierne - også herhjemme. Den fhv. præsident Obama havde haft årelange tætte bånd til en sort prædikant, Jeremiah Alvesta Wright Jr., som havde udspyet sit had mod hvide og specielt jøder i årevis, men det interesserede den etablerede presse sig ikke nævneværdigt for.

Pressehistorierne om Trumps angivelige jødehad og racisme florerer til stadighed i medierne. Magasinet Rolling Stones kunne i år skrive i sin overskrift: »Trumps lange historie med racisme.«
Tv-kanalen ESPN, der ejes af The Walt Disney Company. har en populær vært Jemele Hill, der tweetede:

»Donald Trump støtter hvidt overherredømme og omgiver sig med andre hvide racister.«

Den britiske avis Independent kunne rapportere: »Donald Trump har Adolf Hitlers taler liggende i sit soveværelse.«

I det venstreorienterede blad Information skrev en af avisens kommentatorer: »Donald Trump er ikke Adolf Hitler, men hans evne til at få sine tilhængere til at overskride den ene anstændighedsgrænse efter den anden lader ikke Hitlers tilsvarende evner meget efter.« Skribenten var en tidligere venstreorienteret revolutionær, der ikke havde noget imod politisk vold.

I National Review undrer den sorte politiske kommentator Deroy Murdock sig over disse forsøg på at genopvække fascimen og nazismen. Han konkluderer, at hvis Donald Trump virkelig var antisemit, racist og tilhænger af hvidt overherredømme, så har han gjort et elendigt arbejde.

Han har netop underskrevet Kongressens erklæring vendt mod racisme og hvidt overherredømme, herunder konkret Ku Klux Klan og nynazister. Han har løbende taget afstand fra racisme, som da han i sin tiltrædelsestale sagde: »Når vi åbner vort hjerte for patriotisme, så er der ikke plads til fordomme (...)

Der er på tide at huske på den gamle visdom, som vore soldater aldrig vil glemme: at uanset om vi er sorte eller brune eller hvide, så bløder vi alle samme røde blod.« I mange medier er Trump anklaget for at være antisemit. Intet synes at tyde på det. Hans egen datter Ivanka er konverteret til jødedom og blandt hans nærmeste centrale beslutningstagere er jøder som svigersønnen Jared Kushner, den politiske rådgiver Stephen Miller, leder af det økonomiske råd Gary Cohn og finansminister Steven Mnuchin,

Deroy Murdock konkluderer: »Fortællingen er en venstreorienteret løgn, der er skabt for at gøre Trump radioaktiv, sande hans agenda til og skræmme hans sorte vælgere.«

Dette behov for på venstrefløjen og etablerede medier for at forbinde Trump med nazisme, fascisme samt racisme er selvfølgelig et politisk trick, selv om Trump optyrådte problematisk efter urolighederne i Charlottesville. Men Hitler-spøgelset åbner for dybere spørgsmål.

Hvorfor har venstrefløjen og de etablerede medier dette behov for at fremmane et spøgelse, som intet har at gøre med nutidens politik? Er det blot et udtryk for deres egen manglende forståelse af fortidens tragik eller et forsøg på at fortrænge egen selvransagelse?

Skribenten Theodore Dalrymple skriver i City Journal om sammenligningen mellem Trump og Hitler: »Hvis man insisterer på at bekæmpe spøgelser, så bliver man måske ofre for monstre.«