Belgisk højrefløjsparti plejer at være udelukket fra politisk indflydelse og tv-debatter: Nu er det på besøg hos kongen

En ny regering skal dannes i det splittede Belgien, og denne gang er højrefløjspartiet Vlaams Belang med i spillet. Partiet har ellers tidligere være udelukket fra at kunne blive regeringsparti.

I årevis har både belgiske medier og de andre partier forsøgt at undgå Tom Van Grieken og hans højrefløjsparti Vlaams Belang. Det har nu fået ende, efter partiet blev det næststørste parti ved Belgiens parlamentsvalg søndag. Onsdag var partilederen på besøg i kongehuset, som ikke har villet mødes med den yderste belgiske højrefløj siden 1936. Fold sammen
Læs mere
Foto: Piroschka Van De Wouw

Søndag splittedes Belgien i to.

Da stemmerne fra landets parlamentsvalg var talt op, blev det nemlig tydeligt, at befolkningen i det fransktalende Vallonien hovedsageligt stemte på Socialdemokraterne og det nye Arbejderparti, mens de i det rige Flandern stemte på nationalistiske separatistpartier som Ny Flamsk Alliance og højrefløjspartiet Vlaams Belang.

Det har nu ført til endnu en potentiel regeringskrise i Belgien, der også tidligere har måttet udholde lange regeringsløse perioder efter demokratiske valg. I 2010 tog det 541 dage at danne en ny regering efter valget.

Måske er det derfor, at Kong Phillippe ikke i denne kongerunde er bange for at mødes med den partileder, som tidligere ellers har været persona non grata i belgisk politik: Tom van Grieken, partilederen for højrefløjspartiet Vlaams Belang.

Det er første gang siden 1936, at det belgiske kongehus indvilliger i at mødes med den yderste højrefløj, skriver BBC. Både i 1991 og 2003 har det belgiske kongehus nægtet at mødes med partiets forgænger Vlaams Blok, skriver The Guardian.

Vlaams Belang blev skabt i 2004, efter Vlaams Blok blev dømt for at have forbrudt sig mod belgisk racismelovgivning. Vlaams Blok talte blandt andet for at udrydde »multikulturel indoktrinering« i skoler og at etablere en politistyrke, der udelukkende skulle bruge kræfter på at finde illegale immigranter i Belgien.

Vlaams Belang er ligesom sin forgænger imod immigration og islam, og har under valgkampen blandt andet talt for store budgetbesparelser i Vallonien, der er ramt af fattigdom og arbejdsløshed.

I parlamentet har de andre partier tidligere svoret, at de ikke vil samarbejde med højrefløjspartiet, så dets indflydelse reelt holdes ude af regeringen. Belgiske medier har ifølge Politico også i årevis udelukket partiet fra interview og paneldebatter.

Men det kan blive sværere at ignorere partiet nu. Ved søndagens valg blev Vlaams Belang nemlig det næstmest populære parti i Belgien - og gik dermed fra tre til 18 mandater i landets parlament.

Det var derfor også en synligt tilfreds Van Grieken, der dukkede op ved det belgiske palads, da han blev hidkaldt til den kongerunde, der - ligesom i Danmark - skal afklare hvilke af partierne, der er villige til at indgå i regering med hinanden.

»Det er fuldstændig normalt at invitere et parti, som har vundet valget,« sagde Van Grieken til The Guardian, inden han gik ind:

»Jeg var glad for invitationen. Jeg har ikke tænkt mig at sige, det er unaturligt. Dette er naturligt. Hvad der er sket i løbet af de seneste 40 år var ikke demokratisk,« sagde han og henviste så til den behandling, han mener hans parti har fået.

Fra de andre partier har der derimod lydt store protester mod kongens beslutning om at involvere Vlaams Belang i processen. Laurette Onkelix, der er parlamentsmedlem for Socialdemokraterne, siger til The Guardian, at hun er chokeret over kongens invitation til højrefløjspartiet:

»Det her er et racistisk og voldeligt parti, og jeg synes, at det budskab, som kongen her givet, er skadeligt,« siger hun til The Guardian og tilføjer, at kongens invitation er stik imod »de modige flamske demokratiske partier, som har sagt nej til Vlaams Belang.«

Rudi Vervoort, som er afgående parlamentsmedlem for Socialdemokraterne, kan dog godt forstå kongens beslutning.

»Det er klart, at det ikke er en fornøjelse at se denne scene udspille sig i Belgien,« siger han om partiets audiens hos kongen:

»På den anden side er der en virkelighed i Flandern, som ikke kan nægtes.«

Historisk har Belgien typisk haft koalitionsregeringer - med partier fra både Vallonien og Flandern. Men denne gang er de to største partier flamske. Det gælder altså Ny Flamsk Alliance og Vlaams Belang (som på dansk betyder Flamsk Interesse).

Ifølge The Guardian vil Ny Flamsk Alliance ikke udelukke at danne regering med Vlaams Belang. Ny Flamsk Alliance var også del af den tidligere belgiske regering.

Ved europaparlamentsvalget, som også fandt sted søndag, sikrede Vlaams Belang sig i øvrigt tre mandater i parlamentet. De skal indgå i den nye højrefløjsalliance, som det italienske regeringsparti Lega, franske Marine Le Pens Rassemblement National og Dansk Folkeparti også er del af.

I Vallonien, som er plaget af arbejdsløshed og fattigdom efter lukning af industrier, er det stik imod Flandern venstrefløjen, der er gået frem. Det gælder for eksempel det helt nye socialistiske Arbejderparti, som har fået 12 mandater i parlamentet ved søndagens valg.

Både i Vallonien og Flandern er de gamle partier, Kristendemokraterne, De Liberale og Socialdemokraterne, gået tilbage.