Belgierne tænker igen på skilsmisse

Fornuftsægteskabet mellem fransk- og hollandsk-talende i Belgien er ude i en ny krise. Efter to måneders forhandlinger kan de franske og flamske politikere ikke blive enige om at danne en koalition, og favoritten til posten som regeringschef, Yves Leterme, ser sin stjerne synke.

>Belgiens - måske - kommende premierminister Yves Leterme, leder af de flamske kristdemokrater, da han i sidste uge havde været til møde med mulige parter i en kommende belgisk regering. Foto: Sebastien Pirlet/Reuters Fold sammen
Læs mere

At der fortsat ikke er dannet nogen regering mere end to måneder efter det belgiske parlamentsvalg, er der sådan set ikke noget opsigtvækkende ved.

Det tager traditionelt lang tid at få bæredygtige koalitioner strikket sammen i Belgien, fordi der skal findes en hårfin balance mellem landets to befolkningsgrupper; de hollandsk-talende flamlændere og de fransk-talende vallonere.

Men denne gang er begynder uroen så småt at brede sig i Belgien. For efter parlamentsvalget den 10. juni har det indtil nu været umuligt for Belgiens tre store partier; socialisterne, krist-demokraterne og de liberale der hver findes i en vallonsk og en flamsk udgave at finde sammen i nogen, for samarbejde. Situationen risikerer nu at komme så meget ud af kontrol, at politiske kommentatorer i landet på ny er begyndt at advare om, at det kan føre til den endelige opløsning af den belgiske nationalstat.

I tænkeboks
Den belgiske kong Albert tog i weekenden det usædvanlige skridt at indstille de igangværende sonderinger mellem partierne og bede deres ledere om at gå i tænkeboks igen. Efter de normale regler i belgisk politik burde det være den flamske kristdemokratiske leder Yves Leterme, der er favorit til at danne en regering, idet hans parti ved valget i juni fik en betydelig fremgang og blev det største af de seks gamle partier.

Leterme lagde ud med at forsøge at danne en centrum-højre koalition med de liberale, men alle er stort set enige om, at han har været en ualmindelig kluntet forhandler.

Et af hans krav var således, at der blev givet mere magt til de tre regioner: Flandern, Vallonien og hovedstaden Bruxelles, så de højere grad selv kan fastsætte skatter og opkræve dem i stedet for den føderale regering. Det har de vallonske liberale og kristdemokrater blankt afvist. De frygter, at det vil skubbe yderligere på den økonomiske skævvridning af landet, hvor det rigere Flandern kan tiltrække nye investeringer med lavere erhvervsskatter, mens det fattigere Vallonien får sværere ved at komme ud af sin økonomiske stilstand efter lukningen af en stor del af den gamle sværindustri i byer som Liège og Charleroi.

I forvejen er der blandt Belgiens fransk-talende dyb skepsis over for Yves Leterme, efter at han under valgkampen betegnede Belgiens eksistens som en selvstændig nation siden 1831 som en »historisk tilfældighed« og udtrykte tvivl om vallonernes intellektuelle kapacitet, når de hverken var i stand til lære hollandsk eller engelsk.

Muligt comeback
En af frontfigurerne hos de fransk-talende liberale, den afgående finansminister Didier Reynders, truer direkte med at afbryde forhandlingerne med krist-demokraterne, hvis Leterme ikke fremlægger mere afbalancerede forslag til en politik for den nye koalition. »Vi vil i så tilfælde drage vores konklusioner.«

På den anden side har flamske politikere truet med, at hele Belgiens eksistens står på spil, hvis de fransk-talende partier ikke viser imødekommenhed over for Letermes krav. »Jeg er ikke tilhænger af et selvstændigt Flandern. Men vi bevæger os den vej, hvis de fransk-talende bliver ved med at sige non,« som en af de flamske politikere, Eric van Rompuy, udtrykker det.

Så galt går det næppe, selv om sindene er ophidsede i øjeblikket. En mulighed er, at den afgående premierminister Guy Verhofstadt bliver hevet ind i varmen igen og sat til at stykke en koalition sammen. Hans flamske liberale fik godt nok en ordentlig øretæve ved valget i juni. Men han er den eneste af belgiske spidspolitikere, der nyder nogen form for tillid på begge sider af sproggrænsen.