BBC køber Lonely Planet

BBC har købt det australske selskab Lonely planet for et ukendt beløb

Selskabet Lonely Planet bliver nu overtaget af BBC. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Lonely Planet, der er kendt for sine internationale rejseguider, er nu blevet solgt til British Broadcasting Corporation (BBC).

Lonely Planet blev grundlagt i 1972 af Tony og Maureen Wheeler og i 1999 kom forretningsmanden John Singleton til og blev aktieejer i selskabet. Tony og Maureen Wheeler vil stadig have 25 procent af aktierne i selskabet efter salget til BBC.

- Ved at sælge til BBC sikrer vi fremtiden for Lonely Planet. Vi har i forhandlingerne med BBC følt, at de er i stand til at videreføre vores visioner og værdier og samtidig føre selskabet ind i fremtiden, siger Tony og Maureen Wheeler.

Lonely Planet udgiver cirka 500 rejseguider om året.