BBC-journalist frifundet

BBC-journalisten Alan Johnston, der blev taget til fange i Gazastriben 12. marts, er blevet frigivet og overgivet til Hamas' leder i Gazastriben.

Efter fire måneder som gidsel blev Alan Johnston sent onsdag frigivet. Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere

BBC-journalisten Alan Johnston, der har været holdt som gidsel i Gaza siden 12. marts, er blevet frigivet og overgivet til Hamas' leder i Gazastriben, Ismail Haniyeh. Frigivelsen skete sent onsdag aften.

- Det er det mest fantastiske at være fri. Det var en forfærdelig oplevelse... til tider meget skræmmende, fortalte Alan Johnston BBC.

Den 45-årige brite blev modtaget af BBC-kollegaer, da han ankom til Haniyehs bolig.

Hamas' leder, Khaled Meshaal, der lever i eksil i Syrien, siger, at Johnstons løsladelse viser, at Hamas har bragt orden til Gazastriben i de tre uger, den islamistiske bevægelse har haft magten der.

/ritzau/