Bayerns ministerpræsident vil ud i rummet, men efter katastrofemåling risikerer han i stedet at miste sin post

CSU står til et katastrofevalg, når der den 14. oktober er valg i Bayern. Den nye ministerpræsident Söder giver Berlin skylden.

Der hersker bogstaveligt begravelsesstemning i det bayerske parti CSU. Partiet står til et katastrofevalg den 14. oktober med kun 33 pct af stemmerne. CSU har tradition for at kunne regere alene med absolut flertal. Den 3. oktober markerede partiets top 30 årsdagen for den mangeårige ministerpræsident Franz Josef Strauss død. I 1980erne, da CSU blev udfordret af det højreorienterede parti »Republikaner,« udtalte Strauss, at der aldrig må komme et parti til højre for CSU. Ved valget står Alternative für Deutschland til at komme i parlamentet i Bayern. Ministerpræsident Markus Söder (til højre) giver i høj grad politikerne i Berlin og dermed også CSUs formand, indenrigsminister Horst Seehofer (til venstre), skylden for de dårlige målinger. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL KOPATSCH / EPA / scanpix