Barmfager valgvideo skaber debat i Sverige: »Er det en joke?«

Dansk Folkepartis svenske søsterparti står til at blive valgt ind i Europa-Parlamentet for første gang. En valgvideo med letklædte kvinder vakte opsigt i denne uge. Se videoen her.

Grab fra videoen, som du se kan længere nede i artiklen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En blond og særdeles barmfager kvinde kigger interesseret frem over sit solbrillestel, mens en muskuløs mand langsomt begynder at klæde sig af. Flere andre kvindeøjne følger også med. Men når manden så folder sit håndklæde ud, vender kvinderne sig hovedrystende bort.

For håndklædet, manden sætter sig på, er dekoreret med EUs kendetegnende stjerner.

Kvindeforbundet i det EU-skeptiske parti Sverigedemokraterne lancerede videoen denne uge med budskabet:

»Gør som andre stærke kvinder. Vælg ikke EU-føderalisme og ekstremfeminisme. Vælg din selvstændighed og vælg Sverige.«

Se videoen her:

Læser du med fra mobilen? Så kan du se videoen her.

Sverigedemokraterne står ifølge flere meningsmålinger til for første gang at blive valgt ind i Europa-Parlamentet. De afsluttende ord om ekstremfeminisme rettes især mod et andet parti, der i dag stiller op til europaparlamentsvalget, Feministisk Initiativ (FI).

FI har som overordnede mål at få mere feministisk EU-politik med feministisk antiracisme og et feministisk syn på velfærd. Det indebærer blandt andet at stoppe mænds vold mod kvinder, som ifølge partiet er "en global pandemi," og at give opholdstilladelse til alle gemte og papirløse flygtninge i en verden uden grænser.

Spidskandidaten for partiet, Soraya Post, sukkede ifølge Svenska Dagbladet, da hun så videoen.

»Jeg er målløs. Er det en joke? Man holder aldrig op med at at blive forbavset over dem, men det her er virkelig lavt. Det er politik på børnehaveniveau,« siger hun og fortsætter:

»Jeg skal debattere med en sverigedemokrat senere i dag. Skal jeg synke til deres niveau og sidde i B.H. eller hvad?« fortsætter hun.

Virksomheden Trygg-Hansa bad i denne uge Sverigedemokraterne om at klippe videoen om, da virksomhedens navn fremgik tydeligt på en redningskrans. Men det havde man også bedt andre partier om at gøre, sagde pressechef Hanna Axelsson til Nyheter24.se.

Det blev hurtigt opdaget på sociale medier, at Sverigedemokraternes video var en tro kopi af en video produceret af et andet eu-skeptisk og højreorienteret parti. Det viser videoen fra Schweizerische Volkspartei da også med al tydelighed. Se videoen fra 2011 her.

Ser du med fra mobilen? Så se videoen her.