Barack Obama er på vej ud af Det Hvide Hus og sender et iskoldt farvel til Netanyahu

Barack Obama er den amerikanske præsident, der har sendt mest økonomisk hjælp til Israel. Men hans forhold til premierminister Benjamin Nethanyahu er dybfrossent.

Barack Obama har været en gavmild, men meget kritisk ven af Israel. Arkivfoto: Olivier Douliery Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sent fredag blev det dårlige forhold, der eksisterer mellem præsident Barack Obama og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, for alvor cementeret.

USA undlod at nedlægge veto i FNs Sikkerhedsråd og tillod dermed en israelsk-kritisk resolution at slippe igennem det vigtigste af FNs organer.

Selv om den amerikanske præsident har været en af Israels største kritikere, når det drejer sig om bosættelserne i de besatte områder, har Obama samtidig været en yderst trofast ven og generøs bidragyder af økonomisk hjælp til Israel.

I 2016 bevilgede Barack Obama 38 milliarder dollar – ca. 270 milliarder kr. – over de næste ti år til Israel, som blandt andet skal gå til militær hjælp. Det er det største beløb, nogen amerikanske præsident har givet Israel.

Men det ændrer ikke ved det faktum, at forholdet til Israel gradvist er blevet fastfrosset under Obamas og Netanyahus regeringer i en sådan grad, at man mistænker det for ikke blot at være politik, men også for at være personligt.

Obama har fra starten været stærkt kritisk over for de israelske bosættelser, som Netanyahu har tilladt både på den israelsk besatte Vestbred og i Østjerusalem. Sammenlagt bor der i dag 600.000 israelere i disse områder. Obama anser det for at være den alvorligste hindring for fred. Derfor ligger resolutionen også i direkte forlængelse af den amerikanske politik, som selvfølgelig bliver stærkt kritiseret fra israelsk side.

Den kommende republikanske præsident, Donald Trump, har selvfølgelig meddelt, at USAs indirekte deltagelse i, at resolutionen kunne vedtages, nærmer sig en skandale, og at forholdet til Israel vil blive markant ændret efter den 20. januar, hvor han tiltræder som præsident.

Den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, har også kritiseret Obamas beslutning om at undlade at stemme så kort tid før, at hans præsidenttid er omme. Også republikanske præsidenter har tidligere været stærke kritikere af Israels bosættelsespolitik – men med Trump vil støtten blive større også på bosættelsesområdet.

Kristian Mouritzen er Berlingskes korrespondent i USA