Bankdirektør står til fyring for skandalebog

Den tyske forbundsbank har besluttet at skille sig af med sin omstridte direktør Thilo Sarrazin. Bogen er for hård kost.

Ups, Hr. Thilo Sarrazin. Den står nu på fyring, fordi Sarrazin i hævder i værket, at Tyskland bliver stadig dummere, fordi muslimske indvandrere og deres efterkommere er dårligere til at integrere sig end andre udlændinge og ikke sætter uddannelse højt. Fold sammen
Læs mere
Foto: INA FASSBENDER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Tysklands forbundsbank har besluttet at skille sig af med en af sine direktører, Thilo Sarrazin, efter at denne har skrevet en bog, der er kritisk over for muslimske indvandrere. Det skriver avisen Berliner Zeitung i dag.

LÆS OGSÅ: Årets skandalebog i Tyskland

Bogen Deutschland schafft sich ab. Wie wir unser Land aufs Spiel setzen, dvs. »Tyskland afskaffer sig selv. Hvordan vi sætter vort land på spil« udkom mandag og er mødt med afvisning fra samtlige partier i Forbundsdagen. Forbundskansler Angela Merkel har kaldt indholdet ”absolut uacceptabelt”.

Sarrazin hævder i værket, at Tyskland bliver stadig dummere, fordi muslimske indvandrere og deres efterkommere er dårligere til at integrere sig end andre udlændinge og ikke sætter uddannelse højt.

LÆS OGSÅ: Tysk bankchef efter bogballade: Læs den

Han har også talt om, at bl.a. jøder og baskere har særlige gener. Kritikere kalder disse ytringer racistiske. Det jødiske centralråd har opfordret Sarrazin til at blive medlem hos nynazisterne. Ifølge avisen er forbundsbankens øvrige direktion enig i, at Sarrazin må gå, fordi han har skadet institutionens anseelse.

Man søger nu at finde en måde at afskedige ham på, som ikke kommer til at koste banken en formue i erstatning til ham. Desuden ønsker man at sikre sig i tilfælde af, at Sarrazin lægger sag an mod banken, hedder det.

Sarrazin erklærede i en TV-debat onsdag aften, at en af grundene til, at han først har udsendt bogen nu som 65-årig, er, at han er finansielt sikret.

Han har altså tilsyneladende regnet med, at udgivelsen kunne ende med fyring. Bogen er blevet modtaget med stor interesse af publikum, den står øverst i de tyske bestsellerlister. 

I bogen stiller Sarrazin sine tidligere provokerende udtalelser - bl.a. også denne: »Et større antal tyrkere og arabere i denne by [Berlin] har ingen produktiv funktion bortset fra frugt- og grøntsagshandelen« - som lovet ind i en større sammenhæng.

Meningsmålinger viser, at et flertal af de adspurgte er enige eller i hvert fald udtrykker forståelse for Sarrazins tese om, at Tyskland risikerer at miste sin identitet på grund af indvandringen og fordi fødselstallet blandt etniske tyskere er faldende.

En afskedigelse skal formelt foretages af den tyske forbundspræsident Christian Wulff. Denne har antydet, at han finder et sådant skridt tilrådeligt.