Ban Ki-Moon fordømmer Wilders' film

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, fordømmer antiislamisk film.

Foto: Bernat Armangue / Reuters

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, fordømte fredag den hollandske politiker Geert Wilders' antiislamiske film.

Talskvinden for Ban Ki-moon sagde, at generalsekretæren "stærkt fordømmer" offentliggørelsen af filmen på internettet.

- Jeg fordømmer i de stærkeste vendinger offentliggørelsen af Geert Wilders' krænkende, antiislamiske film. Der findes ingen retfærdiggørelse for at opildne til had og opfordre til vold. Det er ikke ytringsfriheden, der er på spil her, hed det i erklæringen.

/ritzau/AFP