»Bambi har brug for Hambi«. I månedsvis har tyskere protesteret mod kulminedrift i gammel tysk skov. Nu følger det store slag om kullet i Tyskland

Der må ikke fældes flere træer foreløbigt i Hambacherskoven. Om få måneder barsler en kulkommission med en plan, der vil få store konsekvenser for Tysklands samlede energipolitik og muligheder for at bidrage til klodens CO2-reduktion.

I Hambacherskoven, en times kørsel uden for Køln, har tyskere i årevis demonstreret imod, at energiselskabet RWE fældede træer for at gøre plads til kulminedrift. I de senere uger er demonstrationerne eskaleret. I fredags meddelte en domstol i Münster, at skovfældningen skal stoppes, indtil domstolen har haft tid til at behandle en større klagesag. Mange tyskere kalder Hambacher skoven for »Hambi«, hvilket har givet anledning til sloganet »Bambi har brug for Hambi«. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Demonstrationerne har stået på i årevis. Søndag efter søndag har tyskere – blandt andet under parolen »Hambi für ​Bambi« – protesteret imod, at træer skal fældes i Hambacherskoven for at gøre plads til kulminedrift.

Fredag greb en domstol i Münster ind og satte en foreløbig stopper for skovfældningen. Domstolen har brug for tid til at behandle en klagesag fra en miljøorganisation.

Indtil slutningen af 2020 er skoven derfor sikret. Det store spørgsmål er imidlertid, om det overhovedet fortsat vil give mening at udvinde kul på det tidspunkt. Til december barsler Tysklands kulkommission nemlig med en køreplan for udfasning af kul.

Kulkommission

Det siger noget om, hvor kontroversiel en mulig udfasning af kul i Tyskland er, at ordet slet ikke indgår i kommissionens formelle navn. Som en del af koalitionsaftalen nedsatte Merkel-regeringen i marts 2018 en kommission med den lidet mundrette titel: »Strukturforandring, vækst og beskæftigelse«.

Ikke desto mindre er Tysklands forbrug af kul kommissionens hovedopgave. 35 pct af Tysklands strøm kommer fortsat fra kul, og det er en af årsagerne til, at den nye tyske regering har måttet melde ud, at den ikke når sine klimamål for 2020. Efter atomulykken i Fukushima i 2011 besluttede Tyskland at udfase atomkraft.

I slutningen af 2018 lukker den sidste stenkulmine i Nordrhein-Westfalen, så Tyskland kun vil indvinde kulenergi fra brunkul.

Knast i koalitionsforhandlinger

Nødvendigheden af at reducere kulforbruget spillede en central rolle, da kansler Merkel i første omgang efter Forbundsdagsvalget i september 2017 ønskede at indgå i en regering med De Grønne og det liberale FDP.

De Grønne insisterede på, at kulstrømmen skulle reduceres med otte til ti gigawatt i 2020, mens det var alt for højt for FDP og ministerpræsidenten i Nordrhein-Westfalen (CDU), hvor 3/4 af strømmen kommer fra kul.

Da forhandlingerne brød sammen, diskuterede partierne en udfasning på syv gigawatt som et muligt kompromis. I koalitionsaftalen mellem CDU/CSU og SPD blev partierne enige om at nedsætte en kommission, der skulle gennemanalysere spørgsmålet.

Området ved Hambacherskoven, en times kørsel fra Köln, der skulle bruges til udvinding af kul. Domstolen i Münster har foreløbigt blokeret for, at træfældningen kan fortsætte. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Deadline nærmer sig

Kommissionen har været i gang siden juni. Planen er, at den skal være færdig inden de internationale klimaforhandlinger (COP24) i Katowice i Polen til december.

Allerede i slutningen af oktober skal kommissionen fremlægge et koncept for, hvordan de kulafhængige regioner i Tyskland kan klare sig uden kul.

Presset på kommissionen er kun blevet større af, at FNs klimapanel mandag fremlagde en analyse af, hvor langt verden er fra at indfri 1,5 gradersmålet.

Uenighed i kommission

I en opsigtsvækkende artikel i midten af september kunne nyhedsmagasinet Der Spiegel afsløre, at de 31 medlemmer fra industri, miljøorganisationer, forskning etc. i kommissionen var i realitetsdrøftelser om et kompromis.

Kilden til historien var øjensynlig Ronald Pofalla, der er en af de fire formænd for kommissionen og Merkels tidligere højre hånd i det tyske statsministerium.

Midt under miljørepræsentanternes trusler om at forlade kommissionen på grund af den fortsatte træfældning i Hambacherskoven, faldt lækagen mildest talt ikke i god jord.

De Grønne har brugt diskussionen om Hambacherskoven til at skærpe partiets klimaprofil. Kritikere har dog påpeget, at partiet oprindeligt i delstatsregeringen sammen med SPD i Nordrhein-Westfalen støttede træfældningen. Foto: Sascha Steinbach/EPA /Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Lederen af Greenpeace Tyskland, Martin Kaiser, påpegede f.eks., at forhandlingerne om den konkrete udfasning slet ikke var gået i gang endnu.

Muligt kompromis?

Ifølge Spiegels oplysninger diskuterer kommissionen en trepunktsplan, hvor der inden 2020 skal udfases fem til syv gigawatt. For det andet skal kommissionen blive enig om en slutdato for kul. Pofallas bud var mellem mellem 2035 og 2038.

Endelig debatterer kommissionen, hvordan områder som Nordrhein-Westfalen og Sachsen, der er særligt afhængige af arbejdspladser inden for kul, kan udvikle nye industrier.

Det vil blandt andet kræve massive investeringer i forskning og infrastruktur i form af 4G og nye togforbindelser.

Ronald Pofalla var fra 2009 til 2013 kansler Angela Merkels højrehånd i det tyske statsministerium (»Kanzleramt«). I 2013 trådte han ud af regeringen og blev siden medlem af bestyrelsen for de tyske statsbaner. I dag er han tillige en af de fire formænd for kul-kommissionen. Efter offentliggørelsen af artiklen i Der Spiegel er han blevet kraftigt kritiseret. Foto: Johannes Eisele/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

»Alle familier er afhængige af kul«

Bekymringen for, at ikke mindst Sachsen i det tidligere DDR vil tabe yderligere terræn, spiller en stor rolle for den konkrete timing.

Som borgmesteren i den lille by Spremberg påpeger, er »alle familier afhængige af kul«, og Alternative für Deutschland (AfD) står i forvejen stærkt i regionen.

AfD har markeret sig som forkæmper for bevarelsen af de traditionelle arbejdspladser og er stærkt skeptiske over for klima-udfordringen.

Svære forhandlinger

En enig kommission vil være en forudsætning for, at koalitionspartierne kan blive enige om en langsigtet udfasning af kul.

Forhandingerne vil blive vanskeliggjort af, at der i 2019 skal være valg i hele tre delstater i det tidligere DDR, der er særligt påvirket af kuludfasningen, Sachsen, Brandenburg og Thüringen.

Selv om kulmodstanderne i Hambacherskoven forleden kunne ånde lettet op, ligger det afgørende slag derfor forude.