Baltisk tak til Danmark

NATOs optagelse af Estland, Letland og Litauen er selvfølgelig først og fremmest en sejr for de baltiske lande selv. Men det er også en sejr for Danmark, der lige siden løsrivelsen i 1991 har talt de tre tidligere sovjetrepublikkers sag.

Baggrund

PRAG

Det begyndte med uddannelse og brugte hjelme og uniformer. Siden udtjente lastbiler og lette militærkøretøjer. Til sidst også flådefartøjer samt mindre våbendonationer af ammunition, artilleri og antiluftskyts.

Men målet for den danske støtte til de baltiske lande har hele tiden været det samme: Nemlig at hjælpe Estland, Letland og Litauen med at opbygge et form for nationalt forsvar efter løsrivelsen fra Sovjetunionen.

Fra at have ingenting overhovedet har de tre lande gennem de sidste ti år hver især fået skabt en slags væbnede styrker. De har ikke mange soldater og stadig ikke meget militært isenkram - og da slet ikke noget avanceret. Alligevel fik de altså i denne uge på NATOs topmøde i Prag den politiske belønning for deres anstrengelser, da forsamlingen af stats- og regeringschefer fra den vestlige forsvarsalliance inviterede dem som medlemmer fra 2004 sammen med også Slovenien, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien.

»Danmark har været vores vigtigste allierede blandt NATO-landene i Vesteuropa,« erklærede Estlands premierminister Siim Kallas efter et morgenmadsmøde med den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen dagen derpå. »Vi har samarbejdet om fredsbevarende operationer og uddannelse af officerer. Danmark har spillet en speciel rolle.«

Også Letlands præsident Vaira Vike-Freiberga og Litauens præsident Valdas Adamkus var inviteret til kaffen med frisk frugtsalat, juice og blødt brød for at fejre deres optagelse efter aftenens skåltaler om NATOs historiske udvidelse.

»Vi har fået trænet soldater i Danmark, som siden er udsendt til Bosnien sammen med danske soldater. Den slags on-the-ground samarbejde har være ekstremt vigtigt,« påpegede den lettiske præsident.

Danmark er dog langt fra alene om at have hjulpet de baltiske lande, for eksempel har både Sverige og Finland været med i etableringen af en lang række fælles projekter om luftovervågning, søsikkerhed og militærtræning. Men hverken Sverige eller Finland er imidlertid medlemmer af NATO, og den danske statsminister havde derfor i går scenen for sig selv og solede sig i succesen.

»Morgenmaden i dag er et klart tegn på enhed mellem de baltiske og skandinaviske lande,« som Litauens præsident sagde. »Vi går mod en ny politisk situation, og vores region vil få en særlig stemme. Vi fjerner den psykologiske grænse, hvor Skandinavien er en del af verden, og hvor de baltiske lande bare er noget fra Sovjetunionen.«

NATOs optagelse af Estland, Letland og Litauen er selvfølgelig først og fremmest en sejr for de baltiske lande selv. Men det er også en sejr for Danmark, der udover at få tømt det militære overskudslager har haft et særligt Øst-støtteprogram med et budget på omkring 100 millioner kroner om året. Ikke mindst har skiftende danske regeringer siden de tre tidligere sovjetrepublikkers løsrivelse talt deres sag overalt. Først i fjor meddelte den amerikanske præsident George W. Bush, at også USA støttede baltisk NATO-medlemskab - og så var den beslutning i realiteten taget.

»Danmark har opfyldt et nøglemål i vores udenrigspolitik,« lød det alligevel fra Anders Fogh Rasmussen om den danske linie, der begyndte i Uffe Ellemann-Jensens tid som udenrigsminister og fortsatte under den socialdemokratiske regering. »Vi har bidraget til forberedelserne for medlemskabet af NATO og ser frem til fortsat at samarbejde tæt i fremtiden med de tre baltiske lande.«