Balkans Ghandi er død

Nekrolog Kosovos præsident og frihedsikon Ibrahim Rugova døde i går af lungekræft. Han blev symbolet på en uafhængighedskamp med fredelige midler.

Balkans Ghandi er død - 1
Ibrahim Rugova blev som Kosovos præsident et symbol for etniske albaneres ønske om uafhængighed fra Serbien. Foto: Ermal Meta/AFP Fold sammen
Læs mere

Han nåede aldrig at se sin drøm om et selvstændigt Kosovo gå i opfyldelse.

Men Ibrahim Rugova, som i går døde i af lungekræft i sit hjem i Pristina 61 år gammel, gik bort med titel af præsident og med sikker forvisning om absolut og fuldtallig opbakning fra provinsens albanske befolkning til sit livsprojekt om at løsrive Kosovo fra Serbien.

Ibrahim Rugova, der var født i det vestlige Kosovo, er blevet kaldt Balkans Ghandi. Hans intention om løsrivelse og selvstændighed har lige siden starten af frihedsbevægelsen i midten af 1980erne bygget på en filosofi om, at friheden kun kan opnås med fredelige midler.

Rugova selv var nærmest et barn af politisk vold, idet hans far blev dræbt af kommunisterne under deres fremrykning efter Anden Verdenskrig. Han grundlagde allerede i sin ungdom det intellektuelle og pacifistiske look, der var hans varemærke lige til hans død. Det gælder ikke mindst hans mange og fint bundne silketørklæder, der blev en fast del af hans fremtræden. Ibrahim Rugova fik sin uddannelse i Frankrig, hvor han læste sprog og litteratur på Sorbonne universitetet i Paris, og han blev hjemme i Kosovo professor i albansk literatur. Det førte ham i slutningen af 1980erne frem til formandssædet i Kosovos forfatterforening, og derfra videre ind i politik med grundlæggelsen af partiet LDK.

Men da Serbien i slutningen af 1990erne for alvor strammede grebet om provinsens albanere - mens UCK-guerillaerne fra de militante albaneres rækker fra bjergene begyndte at føre åben krig mod de serbiske styrker - blev Rugova henvist til sidelinjen.

Mødet med Milosevic
Helt galt gik det, da han verden over tonede frem på TV-billeder, hvor han i Beograd nervøst smilende trykkede hånd med den serbiske præsident Slobodan Milosevic, alt mens NATOs bomber haglede ned i optakten til det, der i juni 1999 blev til NATOs indtog i Kosovo og de serbiske styrkers fordrivelse.

Rugova blev nærmest anset for forræder, da han gav udtryk for, at NATOs luftkrig skulle stoppe. Selv sagde han, at han var blevet bortført til Beograd.

Den evigt kæderygende Rugova drog med sin familie i landflygtighed i Italien, men dukkede op på et bevægende folkemøde i Pristina få dage efter befrielsen, og han blev i 2002 valgt første gang som præsident. Stemningen var atter vendt. Godt hjulpet på vej af, at den tidligere UCK-bevægelse, der havde skiftet navn til regeringspartiet PDK, blev skandaliseret af korruption og kriminelle enkeltmedlemmer.

Ibrahim Rugova efterlader sig hustru og tre børn - og et føleligt tomrum i Kosovos politiske liv.