Balkanrute lukket - Østrig jubler

Slovenien og Serbien har natten til onsdag spærret grænserne for migranter. Balkanruten fra Tyrkiet til Nordvesteuropa er dermed i praksis lukket.

Migranter venter i september 2015 ved den lukkede grænse mod Slovenien i den kroatiske grænseby Harnica. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Balkanruten er fra natten mellem tirsdag og onsdag »i praksis« lukket, skriver det tyske nyhedsbureau DPA.

Sloveniens regering har meddelt, at man fra midnat vil håndhæve schengenreglerne strengt ved landets grænser. Man kan nu kun rejse frit ind Slovenien mod at vise EU-pas eller gyldige visa. Alle andre kan enten søge asyl eller vende om.

Serbien længere sydpå har reageret med en tilsvarende øjeblikkelig stramning af grænsen mod Makedonien og Bulgarien.

Østrigs udenrigsminister Sebastian Kurz (ÖVP) hilser grænselukningerne mere end velkommen.

»Vi har ventet på det her i månedsvis,« sagde han til nyhedsudsendelsen ZIB2 på det statslige TV-selskab ÖRF.

Det sidste år er mere end en million mennesker kommet ad ruten fra Tyrkiet op gennem Balkanlandene mod Nordvesteuropa. Allerede i september forsøgte Slovenien at lukke grænserne mod Kroatien, men da migranter blev ved med at ankomme i stort tal sydfra til grænsen, åbnede regeringen i Ljubljana igen for gennemrejse.

Det er denne politik med at migranter »vinke igennem« til næste naboland, som Østrig, senest skarpt formuleret af  forbundskansleren, har kritiseret transitlandene på Balkan for.

Hvis det lykkes i denne omgang at holde grænserne lukkede og dermed i praksis lukke for Balkanruten er det ikke nødvendigvis en løsning af et problem, men kan være skabelsen af et nyt problem.

En lukning af balkanruten kan føre til øget trafik på menneskesmuglernes øvrige ruter ind i EU, vurderer Martin Lemberg-Pedersen, der forsker i EUs flygtningepolitik.

»Typisk ser man en slags fordrivelseseffekt, når man sætter ind ét sted. Så med den her aftale er det sandsynligt, at vi ser en opblomstring af andre ruter. Det skete for eksempel, da EU for et års tid siden satte ind over for libyske menneskesmuglere. Da rykkede ruten til Tyrkiet og Grækenland,« sagde Martin Lemberg-Pedersen tirsdag til Berlingske.

»Og typisk vil de ruter, man så vælger, være farligere. Flygtninge skubbes i højere grad ud i smuglernetværk, og de vil være mere tilbøjelige til at prøve at undgå myndigheder. Det fører til en farligere situation,« mener Lemberg-Pedersen, der er postdoc ved Centre for Advanced Migration Studies på Københavns Universitet. .

Adspurgt om lukningen af Balkanruten ikke vil bringe flygtninge i fare andetsteds, svarer Østrigs udenrigsminister Sebastian Kurz i TV-udsendelsen i går aftes:

»De fleste af dødsfaldene sker, når vi lader Europa stå åben og dermed lokker stadig flere mennesker til at søge herhen.«

Sloveniens indenrigsminister Vesna Györkös Žnidar har inden stramningen diskuteret beslutningen med sine østrigske og kroatiske kolleger i Wien og Zagreb.

Sloveniens regeringschef Miro Cerar bliver citeret i den nationale radio for, at Slovenien i fremtiden hver måned vil give asyl til 40-50 flygtninge.