Bali evakuerer 100.000 personer efter vulkanudbrud

Bali hæver vulkan-alarmberedskab til det højeste niveau. Merkels CDU går efter at danne regering med socialdemokrater. Præsident erklærer omstridt sejr i trængte Honduras. Og Myanmar holder vejret over pavens brug af ordet »rohingya«. Få overblik over nattens nyheder her.

Foto: MADE NAGI. »Flammerne er synlige om natten, hvilket indikerer, at et muligt udbrud kan ske når som helst,« oplyser myndighederne på Bali. Foto: EPA/MADE NAGI
Læs mere
Fold sammen

Indonesiske myndigheder har mandag morgen lokal tid hævet alarmberedskabet på ferieøen Bali til det højeste niveau.

Det sker i kølvandet på, at vulkanen Agung på øen lørdag aften gik i udbrud for anden gang på en uge.

Myndighederne oplyser også, at alle folk inden for en radius af ti kilometer fra vulkanen skal forlade stedet med det samme. Det drejer sig ifølge Indonesiens katastrofemyndigheder om op mod 100.000 mennesker.

I alt er 22 mindre byer påvirket af udbruddet, og omkring middagstid mandag er 40.000 mennesker allerede evakueret.

En embedsmand fortæller til nyhedsbureauet AFP, at der er frygt for, at et »betydeligt udbrud« kan være nærtforestående.

»Alarmberedskabet er hævet til det højeste niveau. Vi kan mærke konstante rystelser nu,« siger vulkanekspert Gede Suantika, der arbejder for den indonesiske regering.

Indonesiens katastrofemyndigheder oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at mindre eksplosioner ind i mellem kan høres 12 kilometer fra toppen af vulkanen. Samtidig stiger der grå askeskyer op.

»Flammerne er synlige om natten, hvilket indikerer, at et muligt udbrud kan ske når som helst,« oplyser myndighederne i en erklæring.

Lørdagens udbrud resulterede i en større askesky end et tidligere udbrud, der fandt sted tirsdag i sidste uge.

Ifølge Indonesiens katastrofemyndigheder er omkring 25.000 mennesker allerede blevet evakueret fra området omkring vulkanen og flyttet til andre steder på øen.

Mandag morgen lokal tid oplyser de indonesiske katastrofemyndigheder yderligere, at den internationale lufthavn i byen Denpasar på Bali er blevet lukket som følge af vulkanen.

Lukningen vil vare i mindst 24 timer, oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet AP.

Meldingen fra Udenrigsministeriets Borgerservice lyder natten til mandag dansk tid, at ministeriets rejsevejledning for Indonesien, der senest blev ændret 8. november, fortsat er gældende.

Her står blandt andet, at rejsende bør følge de lokale myndigheders råd og forblive udenfor sikkerhedszonen.

Den danske rejsearrangør Tui har i øjeblikket kun tre danske gæster på ferieøen Bali, og det vurderes, at de ikke er berørt af situationen.

»Vi har været i kontakt med vores gæster, og vi følger situationen nøje. Deres hjemrejse er dog ikke før i næste uge, så vi forventer ikke, at de bliver mærket af det,« siger kommunikationsmedarbejder Paulina Pajunen natten til mandag dansk tid.

»Hvis situationen udvikler sig, og der sker ændringer i deres flytider, så tager vi selvfølgelig kontakt til dem igen og hjælper dem.

Bali, der er kendt for sine strande og templer, er placeret i den såkaldte »ildring«, der er et seismisk område, hvor vulkaner og jordskælv forekommer særligt hyppigt.

Agung, der er det højeste punkt på øen, befinder sig på Balis østlige side og har en højde på lidt over 3000 meter.

Sidste gang, vulkanen gik i udbrud, var i 1963. Dengang kostede udbruddet flere end 1000 mennesker livet.

/ritzau

 

Merkels CDU går efter at danne regering med socialdemokrater

Efter et fire timer langt møde i Berlin søndag aften er ledere fra den tyske forbundskansler Angela Merkels kristendemokratiske parti, CDU, enstemmigt blevet enige om at gå efter en såkaldt storkoalition med socialdemokraterne i SPD for at bryde et politisk dødvande i landet.

Mødet søndag fandt sted en uge efter et sammenbrud i forhandlinger om en regeringskoalition med De Grønne og FDP.

Sammenbruddet i sidste uge har sat SPD under et voksende pres for at indgå i en storkoalition med CDU og CDU's bayerske søsterparti, CSU.

CDU vandt valget 24. september. Men koalitionspartneren SPD led et ventet nederlag, og socialdemokraternes leder, Martin Schulz, meddelte klart, at partiet ikke igen vil gå i regering. Siden har han dog indikeret, at han er åben for dialog.

Efter søndagens møde siger ministerpræsident i Slesvig-Holsten Daniel Günther, at der er stor enighed inden for CDU om at prioritere samtaler med SPD.

Han siger samtidig, at hans parti er optimistisk omkring, at forhandlingerne kan lykkes.

Omvendt siger udenrigsminister og tidligere leder af SPD Sigmar Gabriel, at en gentagelse af CDU/CSU/SPD-koalitionen - som i så fald ville være den tredje af sin slags under Merkel - vil være alt andet end en sikker vej ud af krisen.

Til et arrangement arrangeret af avisen Die Zeit siger Sigmar Gabriel, at ingen efter det seneste sammenbrud i koalitionsforhandlingerne skal forvente, at SPD vil gå med i en ny alliance med de konservative.

Han siger dog også, at et nyvalg ikke nødvendigvis er den bedste løsning på krisen.

»Alle er enige om, at det ikke er en særlig god idé at sige til det tyske folk: Vores vision om et demokrati er at stemme, indtil vi får et resultat, der passer os,« siger udenrigsministeren.

»Tyskland har brug for en tilstrækkelig modig flertalsregering, der er i stand til at handle for at bevare sin status som en førende nation i Den Europæiske Union.«

Tyske vælgere synes derimod at være varme på tanken om en gentagelse af en storkoalition. 52 procent af vælgerne går således ind for en storkoalition, viser en afstemning foretaget af Bild am Sonntag i sidste uge og offentliggjort søndag.

Imens siger 39 procent, at de ikke ønsker, at landets to største partier skal arbejde sammen.

/ritzau/dpa

Præsident erklærer omstridt sejr i trængte Honduras

Honduras' USA-venlige præsident, Juan Orlando Hernandez, erklærer sig som sejrherre ved søndagens præsidentvalg.

Det sker, efter at en måling fra tv-stationen Kanal 5 tidligere på aftenen gav hans parti 43,93 procent af stemmerne mod den samlede oppositions 34,7 procent.

Hernandez stiller op til genvalg, otte år efter at han støttede et kup, der havde til formål at fjerne daværende præsident Manuel Zelaya. Kuppet blev foretaget, fordi Zelaya havde flirtet med idéen om at stille op til genvalg.

Indtil for nylig var det nemlig forfatningsstridigt at stille op til en anden embedsperiode som præsident.

Den 49-årige præsident har nedbragt en skyhøj drabsrate, skabt økonomisk vækst og nedbragt Honduras' gæld, siden han satte sig i præsidentstolen i 2014.

Hernandez har blandt andet brugt militæret til at bekæmpe narkobander med hård magt.

Han er gået til valg på at fortsætte offentlige investeringer i infrastruktur. Blandt andet vil han bygge nye broer og veje og skabe 600.000 job.

Præsidenten fik lov til at stille op til genvalg, efter at landets højesteret i 2015 underkendte forfatningens forbud mod at stille op til en anden valgperiode.

Hernandez er en nær allieret af USA i kampen mod narkobander og migration. Kritikere frygter, at han er ved at stramme grebet om magten i det, der stadig er et af Sydamerikas fattigste og mest voldelige lande.

Men det afviser Hernandez selv:

»Jeg vil gerne sige til alle honduranere, at vi er ved at bygge et demokrati,« sagde Hernandez søndag på et pressemøde.

Medlemmer af oppositionen mener stadig, at Hernandez' genvalg er forfatningsstridigt. Mange siger, at de ikke vil acceptere resultatet fra landets valgnævn, som de mener er styret af Hernandez.

De vil derfor vente med en konklusion, indtil de får foretaget deres egen stemmeoptælling.

/ritzau/Reuters

Myanmar holder vejret over pavens brug af ordet »rohingya«

Når pave Frans lander i Myanmar mandag, bliver det på en af hans mest delikate ture som pave hidtil. Det overvejende buddhistiske land er præget af religiøse spændinger og har fået skarp, international kritik for dets behandling af sine rohingya-muslimer.

Myanmars militær beskyldes af blandt andet FN og USA for at stå bag en »etnisk udrensning« af det muslimske mindretal, hvoraf flere end 600.000 er flygtet fra den nordlige delstat Rakhine til nabolandet Bangladesh de seneste tre måneder.

Under sit besøg i Myanmar skal pave Frans blandt andre mødes med den magtfulde hærchef Min Aung Hlaing.

Paven vil ligeledes mødes med Myanmars de facto-leder, Aung San Suu Kyi - en nobelprismodtager, hvis internationale status som et moralsk ikon smuldrer i takt med det, som det internationale samfund ser som mangel på sympati for rohingyaerne.

Kort før pave Frans forlod Rom, talte han foran 30.000 mennesker på Peterspladsen.

»Jeg beder jer om at være med mig i mine bønner, så disse folk kan finde håb i min tilstedeværelse,« sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Paven har været meget tydelig omkring sin sympati for rohingyaerne og kaldt dem »brødre og søstre«, ligesom at han har begrædt, at hundredtusindvis af børn er blevet ramt af volden.

Ifølge flere iagttagere er det helt store spørgsmål nu, om pave Frans vil nævne rohingyaerne, når han skal holde tale i Myanmar.

Den Myanmar-baserede politiske analytiker Richard Horsey vurderer, at det kan vække voldsom vrede, hvis det sker, fordi et flertal i befolkningen støtter landets militær.

»De fleste i Myanmar tror ikke på den internationale fortælling om overgreb mod rohingyaerne. De tror heller ikke på de flygtningetal, vi ser i Bangladesh,« siger analytikeren ifølge nyhedsbureauet AFP.

Samtidig fortæller Thomas Reese, en fremtrædende amerikansk forfatter og analytiker ved Religion News Service, til nyhedsbureauet Reuters, at turen er så delikat, at nogle af pavens rådgivere ligefrem har advaret ham mod at bruge ordet »rohingya«.

»Han risikerer enten at gå på kompromis med sin moralske autoritet eller sætte de kristne i landet i fare, siger han.

»Jeg har enorm beundring for paven og hans evner, men nogle burde have talt ham fra at tage på denne tur, tilføjer han.

Der bor 51 millioner mennesker i Myanmar, hvor de romerske katolikker kun udgør omkring 700.000.

Paven vil på sin tur også besøge Bangladesh.

/ritzau/