Baggrund: »Russerne skal ikke skamme sig«

Vladimir Putins regering forsøger at nedtone Stalins forbrydelser i sin iver for at skabe et patriotisk Rusland, mener kritikerne. Kreml anklager til gengæld Vesten for at forsøge at få russerne til at skamme sig over deres fortid.

MOSKVA: Nok skete der frygtelige ting i Sovjetunionen, men andre lande har endnu værre forbrydelser på samvittigheden. Den pointe understregede den russiske præsident i sidste uge i en tale til en forsamling af samfundsfags- og historielærere i Moskva.

»Ja, vi havde frygtelige sider i vores historie. Vi kan tænke på begivenhederne i 1937, og de skal ikke glemmes. Men det var ikke bedre i andre lande. Faktisk var det meget værre,« sagde den russiske præsident under mødet, som blev transmitteret på russisk TV.

Han nævnte straks et par eksempler på forbrydelser, som ifølge ham overgår selv Josef Stalins diktatur: USAs nedkastning af atombomber over Japan under Anden Verdenskrig og amerikanernes krig i Vietnam.

»Ingen må få lov til at pålægge os skyldsfølelse,« fortsatte Putin med direkte adresse til russiske »historikere, der arbejder for udenlandske penge« og »danser efter deres pibe«.

Patriotiske borgere
Debatten om historiens helte og skurke raser i øjeblikket i Rusland, og præsidentens bemærkninger er de seneste eksempel på Kremls åbenlyse interesse i at blande sig i fortolkningen af Ruslands sovjetiske fortid.

En lang række liberale historikere advarer mod udviklingen og frygter, at historien bliver taget som gidsel af Kremls ambitioner om at skabe et stærkt og patriotisk Rusland.

»Putins udtalelser udbygger regeringens kongstanke, at der er brug for en stærk, egensindig stat med patriotiske borgere. Man ønsker at fremhæve de positive sider ved sovjettiden og køre de mørke kapitler i baggrunden. Derfor har de brug for en revurdering af den kritiske sovjethistorie, som blev skrevet i 1990erne,« siger Boris Besinkin, leder af arkivet hos menneskerettighedsorganisationen Memorial, der netop arbejder med at dokumentere sovjettidens forbrydelser.

Han peger på, at Putins regering hidtil har undladt at markere 70-året for nogle af de blodigste udrensninger under den »Store Terror« i 1937. I stedet har Moskvas indbyggere i år kunnet se store reklameskilte, som markerer 70-året for polarforskeren Papanins succesrige ekspedition til Nordpolen, også i 1937.

Også det statskontrollerede russiske TV er blevet kritiseret for at sende nostalgiske programmer om sovjettiden og undgå for megen snak om censur og politisk forfølgelse. Senest viste russisk TV en føljeton under titlen »Stalin Live«. Serien gav et intimt indblik i den sovjetiske diktators familieliv, tanker og endda kærlighedsliv.

»Det var som en hymne til Stalin. Tænk, hvis nogen havde lavet en lignende dokumentar om Adolf Hitler,« siger Boris Besinkin.

Sejren i 1945
Andre kommentatorer er dog af en anden mening. Især har de seneste måneders bitre konflikter med nabolandet Estland hærdet holdningen til kritik af især Sovjetunionens rolle i Anden Verdenskrig.

»Vi møder en absurde idé, at 1945 ikke var et år, hvor fascismen blev ødelagt, men et år, da Østeuropas blev besat,« lød det eksempelvis den politiske kommentator Gleb Pavlovskij i en kommentar i den russiske avis Vremja Novostej.

Politikere i de baltiske lande, som med magt blev indlemmet i Sovjetunionen efter Anden Verdenskrig, har åbenlyst sammenlignet Sovjetunionen og Nazityskland. Det har udløst voldsomt vrede i Rusland, hvor mange fortsat anser sejren over Hitler-Tyskland i 1945 for at være hævet over kritik.

De seneste måneders åbenlyse politisering af historien har derfor skabt en fyrig debat blandt modstandere og tilhængere af Kremls nye kulturoffensiv.

»De har kun brug for historien som en samling myter, omkring hvilken de kan konsolidere deres magt, især blandt unge. For at gøre det, har de brug for heltemodige sider af historien. Alt andet ses som mudderkastning,« skrev den indflydelsesrige kommentator og radiovært Jevgenij Kiseljov i en kommentar.

Kremls chefideolog Vladislav Surkov, der altid vejer sine ord på en guldvægt, udtrykte det mere diplomatisk.

»Vi må se de mørke øjeblikke og problemer i øjnene, men jeg antager, at det ville have været forkert at gå så vidt som fuldstændig at benægte vores store lands sejre og præstationer,« sagde han i denne uge.