»Både Hamas og Israel kan se, at videre kampe ikke fører nogen steder hen«

Både Hamas og Israel er møre og har derfor interesse i en våbenhvile, lyder det fra Berlingskes mellemøstkorrespondent, Allan Sørensen, efter første nat med endnu en 72 timer lang våbenhvile i konflikten.

Den første nat, siden en ny våbenhvile trådte i kraft mellem Israel og Hamas, er forløbet fredeligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: MOHAMMED SALEM
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ISRAEL: Våbenhvilen mellem Israel og Hamas, der trådte i kraft søndag aften, holder indtil videre. Og den har resulteret i en rolig nat og morgen i Israel og i Gaza, fortæller Berlingskes mellemøstkorrespondent, Allan Sørensen, mandag morgen. Lige op til våbenhvilens ikrafttræden beskød parterne dog fortsat hinanden.

Samtidig har de to parters forhandlere positioneret sig i Egyptens hovedstad, Cairo, hvor den egyptiske mægler har øget presset for at få en længerevarende aftale i stand. Og både Hamas og Israel er ved at være møre, vurderer Allan Sørensen.

»Både Hamas og Israel kan se, at videre kampe ikke fører nogen steder hen. Hamas har måske en tro på, at de sidste raketter, der er affyret, siden den forrige våbenhvile løb ud, og indtil den nye trådte i kraft søndag, har lagt et ekstra pres på Israel, der ser ud til gerne at ville afslutte denne her krig. Hamas tror måske, at de kan presse lidt ekstra ud af Israel under forhandlingerne i Cairo på grund af de her raketter de sidste dage,« lyder det fra Allan Sørensen.

Ifølge mellemøstkorrespondenten går parterne til forhandlingerne med en større interesse for at opnå et resultat - også fordi presset fra den egyptiske side er begyndt at vokse.

»Egypten er begyndt at involvere Den Arabiske Liga mere intenst og har talt hårdt til den palæstinensiske delegation, og Israels delegation kom sågar til Egypten i går (søndag, red.), mens raketterne stadig fløj i Gaza. Alt det indikerer, at parterne giver udtryk for en større interesse for at tage nogle skridt, mens situationen stadig ikke er afklaret,« vurderer han.

Et af kardinalpunkterne for Hamas er at få ophævet Israels blokade af Gaza, så der igen kan flyde varer frem og tilbage over grænsen, og palæstinenserne kan få lidt større bevægelsesfrihed. Berlingskes mellemøstkorrespondent tror dog ikke, at israelerne i denne omgang går med til at hæve blokaden fuldstændigt.

»Det er den nuværende regering med Benjamin Netanyahu ideologisk ikke gearet til. En anden israelsk regering ville måske overveje det, men en ophævelse kræver også en overordnet politisk løsning eller en vision, der går i retning af at gøre Hamas til en del af det politiske liv. Men der er Netanyahus regering ikke i øjeblikket, og jeg tror heller ikke, at den vil komme til det punkt,« siger Allan Sørensen.

Til gengæld ser han en mulighed for, at Israel hen ad vejen så at sige vil »belønne« palæstinenserne for god opførsel:

»Hvis Israel ser, at Hamas ikke opruster voldsomt eller graver nye tunnelsystemer, og der ikke bliver affyret raketter fra Gaza, vil Israel måske love Hamas gradvist at lempe på blokaden. God opførsel vil blive mødt med nye lempelser,« siger Allan Sørensen.

Det vil i første omgang være på ting, der ikke har den store sikkerhedsmæssige betydning for Israel, vurderer han:

»Det gælder for eksempel med at give Gazas fiskere og fiskeindustri nogle flere sømil at fiske på. De havde seks i forhold til den tidligere våbenhvile fra 2012. Den er så blevet indskrænket til tre, og her kan Israel så måske gå op på ni eller 12 sømil. Det vil også kunne ses som en indrømmelse og som en minisejr til Hamas. Israel har altså nogle ting, som de kan lempe på, men en total afvikling af blokaden tror jeg ikke på,« siger Allan Sørensen.