Bådbrand nær Los Angeles koster mindst 25 livet

En båd brød i brand natten til mandag lokal tid nær Los Angeles. 25 lig er fundet, og ni personer savnes.

US-accident-boat
Ejerne af redningsskibet siger til det amerikanske medie The New York Times, at de blev vækket, da de omkring klokken 03.30 om morgenen hørte bankelyde. - Da vi kiggede ud, var båden fuldstændig opslugt af flammer. Jeg kunne se, at ilden kom ud af siden af båden. Der var eksplosioner hvert sekund, siger ejeren Bob Hansen til avisen. - Foto: Handout./Reuters Fold sammen
Læs mere
Foto: MIKE ELIASON

Der er fundet 25 lig efter en bådbrand nær Los Angeles, oplyser den amerikanske kystvagt ifølge nyhedsbureauet AP.

Ni personer savnes fortsat.

Båden brød i brand natten til mandag lokal tid og sank nær Santa Cruz Island ikke langt fra Los Angeles i den sydlige del af den amerikanske delstat Californien.

Omkring 40 personer skal have været om bord på båden, da branden brød ud, oplyste sherif i Santa Barbara County Bill Brown ifølge Reuters.

Der er tale om en 23 meter lange båd ved navn »The Conception«.

Båden havde dykkere om bord, der skulle på en tre dage lang dykkertur ved Channel Islands National Park i Stillehavet ud for Californiens kyst.

Blomster og lys ved mindestedet i nærheden af Truth Aquatics, mens eftersøgningen af de sidste savnede finder sted. Mindst 25 mennesker har indtil nu mistede livet i branden på den kommercielle dykkerbåd. Fold sammen
Læs mere
Foto: KYLE GRILLOT.

Mange af de ombordværende på den brændende båd har angiveligt befundet sig under dæk.

Fem besætningsmedlemmer befandt sig dog i den øverste del af båden og nåede at springe over bord, da branden brød ud.

De blev efterfølgende samlet op af et redningsskib.

Redningsarbejdet nær båden vil fortsætte til tirsdag morgen lokal tid, oplyser kystvagt Monica Rochester ifølge AP.

/ritzau/