Blonde Jihad Jane fra Pensylvannia, amerikansk-pakistanske David Headley fra Chicago, den 28-årige somalier MMG, der angreb Kurt Westergaard, og den saudiarabiske advokat Faisal Yamani bidrager hver på deres vis til at anbringe danske og svenske redaktører i et dilemma.

Redaktører på aviser som Dagens Nyheter, Berlingske Tidende, Expressen, Politiken og Aftenposten står igen og igen over for følgende spørgsmål:

Skal man trykke de tegninger, der er selve stridens kerne for derved at udtrykke sit forsvar for ytringsfriheden og sin solidaritet med de terrortruede tegnere? Eller skal man undlade at trykke tegningerne i et forsøg på at dæmpe terrortruslen og i det hele taget bidrage til forsøget på at afmontere sagen om Muhammed-tegningerne?

I går berettede svenske og danske medier fra USA og Irland om den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks. Men langt fra alle aviserne bragte hans tegning. I Danmark trykte ingen aviser Lars Vilks tegning.

»Vi valgte ikke at trykke Lars Vilks tegning men derved ikke være sagt, at vi ikke vil gøre det en dag. Og vi har faktisk trykt dem på et tidligere tidspunkt. Men vi vil ikke gøre det som en demonstration. Hvis det handler om journalistisk dokumentation, så kan det komme på tale, og jeg vil ikke udelukke, at det kan komme på tale,« siger Lisbeth Knudsen.

Muhammed på flere måder

På de svenske aviser valgte redaktører forskellige løsninger.

Thomas Mattsson, chefredaktør på Sveriges største avis Ekspressen, valgte at trykke tegningen efter at have orienteret den svenske efterretningstjeneste og udenrigsministeriet om sin beslutning.

»Publiceringen i dag er Expressens stillingstagen til det frie ord og er desuden en rimelig nyhedsdækning, hvor vi viser læserne den omdiskuterede tegning. Men det er ikke en provokation for provokationens skyld,« skriver Mattson.

Dagens Nyheters chefredaktør, Gunilla Harlitz, valgte at publicere tegningen, fordi den efter hendes opfattelse er en del af nyhedsdækningen. »Vi vil vise læserne, hvad det handler om. Men tegningen er publiceret i sammenhæng og ikke som det bærende billede på siderne,« siger Harlitz.

Aftonbladet, som i 2007 gengav tegningen, valgte i går ikke at genoptrykke den, fordi en sådan manifestation »ikke ville kunne bidrage til noget positivt«.

I Danmark fastholder Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen avisens ret og vilje til at genoptrykke Muhammed-tegninger, når man finder det journalistisk relevant. Men hun erkender samtidig, at terrortruslerne mod Kurt Westergaard og Jyllands-Postens redaktion har påvirket de redaktionelle valg.

»Terrortruslerne er blevet meget konkrete i Danmark. Og det giver anledning til overvejelser om, hvad man kan udløse ved at trykke sådan nogle tegninger. At lyve om det ville være vanvittigt. Vi viser et ansvar,« siger Lisbeth Knudsen.