Australsk udenrigsminister advarer om terrortrussel

Formodede terrorister har planlagt et angreb mod en mindehøjtidelighed i Tyrkiet, siger australsk minister.

Foto: NOEL CELIS.
Læs mere
Fold sammen

Canberra. Den australske udenrigsminister, Julie Bishop, skriver i en udtalelse, at Australien har fået oplysninger om, at terrorister har planlagt et angreb mod en mindehøjtidelighed i Tyrkiet senere på måneden.

Mindehøjtideligheden er i Gallipoli i Tyrkiet, hvor Australske og Newzealandske tropper blev udkommanderet og gik i land under Første Verdenskrig i april 1915.

- Den australske regering har fået informationer om, at terrorister muligvis vil angribe Anzac Day på Gallipoli Øen, skriver Julia Bishop.

Kompagniet, som soldaterne var udkommanderet i, blev døbt Anzac (Australian and New Zealand Army Corps), og dagen er i dag Anzac Day, 25. april, en officiel feriedag i Australien.

Flere hundrede australiere rejser hvert år til Gallipoli i Tyrkiet for at markere dagen.

De australske myndigheder har opdateret deres rejsevejledning til Tyrkiet. De skriver, at man som besøgende i landet skal udvise stor forsigtighed og genoverveje, om man behøver at besøge storbyerne Istanbul og Ankara.

/ritzau/Reuters