Australien: Nej til bådflygtninge – ja til flere asylsøgere fra FNs lejre

Trods international kritik fortsætter Australien med at afvise bådflygtninge på åbent hav. Til gengæld vil landet tage flere af de asylansøgere, der »ikke springer køen over«.

Rohingyaer – et forfulgt muslimsk mindretal i Burma – forsøger i stor stil at slippe ud af hjemlandet - bl.a. med Australien som mål. Her er et fartøj strandet nær Kuala Simpang Tiga i den østlige indonesiske Aceh-provins. Foto: AFP
Læs mere
Fold sammen

Australien har ingen planer om at opgive sin udskældte politik med at afvise bådflygtninge på åbent hav. Slet ikke nu, hvor Europa og USA også viser tænder over for verdens millioner af asylansøgere.

»Enhver smuglerbåd med mennesker, der forsøger at komme til Australien illegalt, vil blive opsnappet og vendt om,« fastslår general­major Stephen Osborne over for Berlingske.

Han er øverstkommanderende for den særlige militære overvågning – kaldet Operation Suveræne Grænser – der skal holde de australske kyster fri for flygtninge. Og det har Stephen Osborne og hans folk nu haft succes med i mere end to et halvt år.

»Det er mere end 950 dage siden, den sidste smuglerbåd med mennesker nåede frem til Australien, og allermest vigtigt er det tre år siden, vi sidst havde en drukneulykke på grund af menneskesmugling,« understreger Stephen Osborne.

Til gengæld for den hårde kurs over for bådflygtningene vil den australske regering med bred opbakning fra parlamentet skrue op for modtagelsen af FNs kvoteflygtninge. Altså de flygtninge, der ikke »springer køen over« og betaler en menneskesmugler for at komme til Australien, som landets minister for indvandring, Peter Dutton, har udtrykt det.

Ifølge ministeriet for indvandring og grænsekontrol vil Australien i 2016-2017 give husly til omkring 21.000 asylansøgere. Det er cirka 3.500 flere end i 2015-2016, og den del af den australske flygtningepolitik høster faktisk ros fra FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

»Australien har et af verdens bedste programmer for genbosætning af flygtninge,« sagde António Guterres, inden han udskiftede jobbet som FNs flygtningehøjkommissær til posten som organisationens generalsekretær.

Også den australske afdeling af menneskerettighedsorganisationen Amnesty International uddeler roser.

»Det er rigtigt, at Australien er et af de kun cirka 20 lande, der tager imod FNs kvoteflygtninge, og det også rigtigt, at Australien er et af de lande, der tager flest,« siger Graham Thom, der er organisationens flygtningekoordinator, til Berlingske.

Han understreger dog, at kvoteflygtningene kun udgør en lille del af alle millioner af mennesker, der er på flugt, og at Australien derfor ikke ligger højt på listen over lande, der huser verdens flygtninge.

190.000 migranter årligt

Men, påpeger ministeriet for indvandring og grænsekontrol, det er en vigtig del af det samlede billede, som kritikerne af Australiens afvisning af bådflygtningene som regel overser: Hvert år åbner Australien døren for 190.000 arbejdssøgende migranter, der fra dag ét får permanent opholdstilladelse med mulighed for australsk statsborgerskab efter fem år. Hvis denne i international sammenhæng generøse indvandringspolitik skal opretholdes, er det nødvendigt at have styr på antallet af flygtninge, lyder argumentet.

»Befolkningens tillid til Australiens vel­drevne og sikre grænser giver en høj grad af støtte til vores program for genhusning af flygtninge og den omfattende migration,« understreger generalmajor Stephen Osborne.

»Ja,« siger Tim Soutphommasane fra den australske menneskerettighedskommission. »De, der advokerer for den faste politik over for bådflygtninge, siger, at det er nødvendigt at være brutal for at kunne være venlig – altså at man må være brutal over for spontane asylansøgere for at kunne opretholde den folkelige opbakning til den omfattende indvandring.«

Men dette hensyn må ikke være en undskyldning for at se stort på Australiens internationale forpligtelser på menneskerettigheds­området, siger Tim Soutphommasane. Og det gør den australske regering ikke bare ved at afvise flygtningebådene, men også ved at flytte asylbehandlingen til andre lande for nogle af de flygtninge, der nåede at komme til Australien, inden adgangsvejen til havs effektivt blev lukket.

»FNs Højkommissariat for flygtninge (UNHCR­) og medlemmer af FNs Menneske­rettighedsråd har sammen med andre i det internationale samfund igen og igen udtrykt bekymring over, at den nuværende model for asylbehandling i et tredje land strider mod menneskerettighederne,« påpeger professor Gillian Triggs, der er præsident i den australske menneskerettighedskommission.

Kritikken er især rettet mod de cirka 1.500 flygtninge og asylansøgere, som Australien har anbragt i Papua Ny Guinea og i den lille østat Nauru. Ifølge den australske menneske­rettighedskommission forbyder folkeretten ikke som sådan et land at henlægge asyl­behandlingen uden for egne grænser. Men det er fortsat Australiens ansvar at sikre ordentlige leveforhold og asylbehandling, og det er langt fra tilfældet i lejrene i Papua Ny Guinea og i Nauru, som Folketingets udlændingeudvalg måtte opgive at besøge sidste år i august, da myndighederne i Nauru nægtede et par af medlemmerne adgang.

Aftale med USA

Kritikken – især den internationale – af forholdene i Papua Ny Guinea og i Nauru gør ondt på den liberalt-konservative koalitions­regering i Australien. Og selv om den – som i Danmark – har opbakning til den stramme flygtningepolitik fra det store socialdemokratiske oppositions­parti, gør regeringen, hvad den kan for at få afviklet de to oversøiske lejre.

For et par uger siden skrev australske aviser, at en libanesisk mand, der havde fået afslag på asyl, nu er deporteret til sit hjemland, og flere ventes at følge trop. Derudover har den australske regering aftalt med tidligere præsident Obama, at USA overtager 1.250 af asylansøgerne fra Papua Ny Guinea og Nauru. Den aftale har præsident Donald Trump ganske vist undsagt, men den er ikke helt aflivet, og velinformerede kilder i Australien mener, at der er tale om en noget-for-noget-aftale: Australien vil til gengæld tage imod et større antal central­amerikanske asylansøgere, som USA gerne vil af med.

Formålet for både Australien og USA er at få sendt et signal til potentielle nye flygtninge i de to landes baghaver om at blive væk, og da denne afskrækkelsespolitik nu kopieres af regeringerne i Europa, føler de australske myndigheder sig »bestyrket i«, at deres flygtningepolitik rammer plet, som Darren Dick fra menneskerettigheds­kommissionen udtrykker det.

Det er også opfattelsen i Australiens flygtningeråd, der er en ikke-statslig organisation.

»Ja, der er helt klart konservative, stærkt højreorienterede kræfter i regeringen, der siger, at Europa nu tager ved lære af Australiens politik,« siger Flygtningerådets kommunikationsdirektør, Tim O´Connor.

Afgørende forskelle

Der er dog afgørende forskelle, der betyder, at de europæiske regeringer ikke uden videre kan begynde at afvise både med flygtninge og migranter i Middelhavet og satse på asyl­behandling i tredjelande – eksempelvis i Afrika.

Den måske vigtigste forskel er, at Australien kun er bundet af egne love.

»Regeringen siger jo, at det, den gør, er lovligt ifølge australsk lovgivning, og den har her i landet forrang over international lov,« forklarer Graham Thom, flygtningekoordinator i Amnesty International.

For at feje al tvivl til side har den australske højesteret også blåstemplet regeringens tiltag, mens regeringerne i Europa ikke bare er begrænset af en lang række love, de selv har vedtaget i EU-regi, men også af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Måske derfor er de australske myndigheder også forsigtige med at give et EU, der gerne vil beskytte sine ydre grænser, gode råd.

»I det omfang, der er en universel lære at uddrage fra den globale vækst i irregulær migration, så knytter det an til regeringernes rolle. Demokratisk valgte regeringer – især – er nødt til at demonstrere for deres befolkninger, at de har styr på og er ansvarlige for kontrollen af de folk, der krydser deres grænser, migrationen og flygtningepolitikken,« lyder svaret fra den øverstkommanderende for Australiens Operation Sovereign Borders, generalmajor Stephen Osborne.

Berlingske var inviteret til Australien af landets udenrigsministerium.

Laes mere