Australien hjemkalder ambassadør efter opsigtsvækkende henrettelser

Australien kalder landets ambassadør i Indonesien hjem, efter at to australske statsborgere er blevet henrettet sammen med seks andre narkodømte.

To afstralske statsborgere, Myuran Sukumaran og Andrew Chan, er blevet henrettet for narkotikaforbrydelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: JEWEL SAMAD
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Australiens premierminister, Tony Abbot, kalder landets ambassadør i Indonesien hjem, efter at to australske statsborgere er blevet henrettet sammen med seks andre narkodømte.

Det skriver Daily Mail.

Australien har gennem længere tid forsøgt at overtale Indonesien til at udskyde henrettelsen med henvisning til, at der skulle have været fejl og mangler i den måde, de australske statsborgere er blevet retsforfulgt på.

»Australien respekterer det indonesiske system, vi respekterer Indonesiens suverænitet, men vi misbilliger, hvad der er blevet gjort, og det må simpelthen ikke være »business as usual«,« lød det fra Tony Abbot.

Henrettelserne fandt sted i Besi-fængslet på øen Nusakambangan tidligt onsdag morgen lokal tid, skriver britiske BBC. De foregik ved skydning.

De to australiere - Andrew Chan og Myuran Sukumaran - blev i 2006 dømt til døden for at være bagmændene i en smuglerring. Mændene blev arresteret, da de forsøgte at smugle otte kilo heroin fra Indonesien til Australien.

Udover de to australiere er en brasilianer, en indoneser og fire nigerianere blevet henrettet. En niende person fra Filippinerne, der også sad på dødsgangen, er angiveligt noget overraskende ikke blevet henrettet.

BNB