Aung San Suu Kyi kæmper for at blive præsident

Aung San Suu Kyi skal først og fremmest overbevise militæret i Myanmar om, at det skal gennemføre den forfatningsændring, der er nødvendig for, at hun kan blive præsidentkandidat. Hun tror selv på, at det skal lykkes.

Myanmars stækkede oppositionsleder, Aung San Suu Kyi, har stærke internationale støtter. USAs præsident, Barack Obama, besøgte hende i sidste måned for at bakke op om hendes kandidatur til præsidentposten. Han sagde, at USAs mål for det østasiatiske land er fuldt demokrati. Foto: Mandel Ngan Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NAYPYIDAW: Aung San Suu Kyis drøm om at blive sit lands næste præsident led i forrige uge et alvorligt knæk, da landets militærstøttede regering afviste et forslag om at ændre artikel 59F i forfatningen. Den forbyder nemlig personer, der er i nær familie med udenlandske statsborgere, at stille op som præsidentkandidat i Myanmar, det tidligere Burma, og da Aung San Suu Kyis to sønner er britiske statsborgere, er hun dermed udelukket fra præsidentvalget i 2015.

Alligevel anser Aung San Suu Kyi ikke slaget om præsidentposten for tabt.

»Vi er stadig i gang med en proces om, hvorvidt forfatningen kan ændres eller ej. Det er ikke til at sige, hvad der vil ske,« siger hun, da Berlingske møder hende i landets hovedstad, Naypyidaw.

De færreste er i tvivl om, at artikel 59F blev indskrevet i forfatningen alene for at forhindre Aung San Suu Kyi i at blive præsident. Hun var nemlig oprigtig hadet af den daværende juntaleder, Than Shwe, og rygtet gik, at alene det at nævne hendes navn i hans nærvær tit og ofte fremkaldte raserianfald.

Aung San Suu Kyi understreger dog, at kravet om forfatningsændringer, som hun og hendes parti, National League for Democracy (NLD), ønsker, ikke blot skal gælde artikel 59F, men også en ændring af artikel 436, der bestemmer, at der skal være et flertal på mere end 75 procent af stemmerne i parlamentet, førend et forslag om forfatningsændringer kan fremsættes.

»Før det er ændret, kan vi ikke gå til den næste fase i processen, nemlig en folkeafstemning (om forfatningsændringerne). Og med 75 procent betyder det, at også medlemmerne af militæret skal være enige. Det er, hvad vi først og fremmest forsøger at få ændret. Det er den mest udfordrende paragraf i forfatningen,« mener Aung San Suu Kyi.

Ifølge Myanmars forfatning er landets militær, Tatmadaw, garanteret 25 procent af stemmerne i parlamentet, og det giver reelt Tatmadaw veto i spørgsmål om forfatningsændringer, og debatten i parlamentet i forrige uge viste med al tydelighed, at den magt er Tatmadaw ikke parat til at opgive.

Forfatningen blev presset igennem af den tidligere militærjunta ved en meget kritiseret folkeafstemning i 2008 og anses som værende udemokratisk af både oppositionen i Myanmar og store dele af det internationale samfund. Ønsket er et fuldt ud demokratisk valgt parlament, der er fri for militærets indflydelse.

Støtte fra Obama

Presset på regeringen i Myanmar for at acceptere forfatningsændringerne er da også voksende. Aung San Suu Kyi nyder stor opbakning i befolkningen, og hun har stærke internationale støtter, især i Vesten. Under et besøg i landet i sidste måned udtalte USAs præsident, Barack Obama, at han ikke forstod nødvendigheden af artikel 59F, og at USAs mål var fuldt demokrati i Myanmar.

Hvis Aung San Suu Kyi derfor ikke får lov til at blive en af tre præsidentkandidater, som det nyvalgte parlament i 2015 skal vælge imellem, får det stor symbolsk betydning og kan skade opbakningen til reformprocessen både i befolkningen og fra den vestlige del af det internationale samfund.

Det er man godt klar over i toppen af regeringspartiet Union Solidarity and Development Party (USDP). Både parlamentsformand Shwe Mann og koordinerende minister i præsidentens kontor, U Soe Thane, bekræfter over for Berlingske, at spørgsmålet om artikel 59F endnu ikke er afgjort. Shwe Mann antyder, at der er en aftale mellem NLD og USDP uden dog at ville afsløre detaljer, og U Soe Thane mener, at loven kan omgås, hvis Aung San Suu Kyis to sønner bliver Myanmar-statsborgere. Ingen af delene kan dog bekræftes af andre kilder.

Problemet er, at den virkelige modstand mod en forfatningsændring kommer fra militæret, og selv om både Shwe Mann og U Soe Thane er tidligere højtstående officerer i Tatmadaw, er de nu civile politikere med en mere begrænset indflydelse på Tatmadaws ledelse.

Der er endda tvivl om, hvorvidt selv landets præsident, Thein Sein, der ifølge forfatningen er militærets øverstkommanderende, har kontrol over Tatmadaw.

Direkte forhandling med militæret

For Aung San Suu Kyi og NLD giver det derfor bedre mening at forhandle direkte med Tatmadaws øverste generaler om forfatningsændringerne, men hendes invitationer er indtil videre blevet afvist.

»Det er en del af det politiske spil. Du får ikke etableret forhandlinger med det samme, bare fordi du gerne vil. Man bliver nødt til at arbejde for dem,« siger Aung San Suu Kyi.

»Det handler om at få ham (øverstbefalende for militæret, general Min Aung Hlang, red.) til at forstå, hvorfor forhandlinger vil være til landets bedste,« mener hun.

Men på trods af den forsatte modstand mod hendes person, så tror Aung San Suu Kyi alligevel forsat på en dialog med Tatmadaws generaler. De selvsamme generaler, der for få år siden var en del af den junta, der holdt hende indespærret i sammenlagt 15 år.

»Der er ingen vej uden om, at hvis der er problemer og uenigheder, så bliver man nødt til at sætte sig sammen og få talt dem igennem. Det er det simple svar, men samtidig det mest komplicerede at opnå,« siger Aung San Suu Kyi, der selv vurderer sine chancer for at overtale Tatmadaw til en forfatningsændring på følgende måde: »Jeg er realist og ikke optimist i ordets gængse forstand, hvor jeg tror, at tingene bare vil ske. Jeg tror, at de sker i det omfang, som der bliver arbejdet for det,« siger den 69-årige oppositionsleder.