Aung San Suu Kyi er på vej helt ind i verdens rampelys

Udenrigsministeriet og tre andre ministerier i Myanmar kan ende med at blive ledet af nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi, der i 15 år sad i husarrest.

Til sidst gav militærstyret i Myanmar, det tidligere Burma, slip og satte efter 15 års Aung San Suu Kyi fri. Nu kan hun blive landets ansigt udadtil. Arkivfoto: Soe Zeya Tun/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BEIJING: I internationale sammenhænge har Myanmar længe været forvist til den diplomatiske skammekrog – sanktioneret og holdt udenfor som konsekvens af årtiers styre ledet af en militærjunta i det tidligere Burma.

Da symbolet på modstanden mod militærstyret, nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi, og hendes parti, National Liga for Demokrati (NLD), vandt en jordskredssejr ved parlamentsvalget i november, stod det klart, at Myanmar igen ville blive budt velkommen af omverdenen.

Og nu er Aung San Suu Kyi parat til selv at indtage rollen som landets ansigt udadtil, for nobelprismodtageren og demokrati-ikonet bliver sandsynligvis Myanmars næste udenrigsminister.

Landets nye regering bliver formelt nedsat i april, men 18 ud af 21 kommende ministre blev tirsdag offentliggjort i parlamentet. Øverst på listen stod Aung San Suu Kyis navn. Hvilke personer på listen, der overtager hvilke ministerier, blev ikke specificeret – og det kan meget vel være, at Aung San Suu Kyi ikke nøjes med en enkelt ministerpost.

Stoppet af forfatningen

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kan hendes portefølje komme til at bestå af Udenrigsministeriet, Uddannelsesministeriet og Energiministeriet; dertil kan hun blive minister for præsidentkontoret.

Men præsident bliver Aung San Suu Kyi ikke i denne omgang. Det forhindrer landets forfatning, fordi hendes børn er britiske statsborgere. Paragraffen, der afholder Myanmars suverænt mest populære politiker fra at blive landets præsident, er forfattet under militærets styre, da juntaen stadig havde fuld kontrol over den politiske proces.

Selv kalder Aung San Suu Kyi forfatningen for fjollet. Hun har meldt klart ud, at den ikke stopper hende fra at lede landet, og hun har i stedet ladet sin nære ven, Htin Kyaw, varetage rollen som præsident. Men hun har ikke opgivet håbet om en dag at kunne indtage præsidentkontoret.

Siden valgresultatet i november har ledelsen i NLD og den militære top holdt adskillige møder, hvor muligheden for at ændre forfatningen bl.a. er blevet diskuteret.

Den nye melding tyder på, at militæret ikke har i sinde at fjerne de forfatningsmæssige forhindringer. Samme forfatning foreskriver, at en fjerdedel af pladserne i parlamentet er forbeholdt militærets egne folk, samt at militæret har kontrol over nogle af landets vigtigste ministerier. Det er derfor den øverstbefalende for de væbnede styrker, der udpeger indenrigsministeren, forsvarsministeren og ministeren for grænsesikkerhed. Derudover har militæret flertal i Myanmars Nationale Forsvars- og Sikkerhedsråd, der kan erklære landet i undtagelsestilstand.

Som udenrigsminister vil Aung San Suu Kyi ikke kun kunne repræsentere Myanmar i udlandet: Det vil også sikre hende en plads i Myanmars vigtige sikkerhedsråd.

70-årige Aung San Suu Kyi har haft over fire måneder til at overveje sin rolle i Myanmars nye politiske landskab. Det kan ikke have været nogen nem beslutning. Hun kunne have valgt at lede fra en mere tilbagetrukket position og fokusere på de brede linjer. I stedet har hun valgt at være dér, hvor beslutningerne bliver truffet. Som minister må Aung San Suu Kyi opgive sin plads i parlamentet. Til gengæld kommer hun ind i centrum af regeringsarbejdet og fortsættelsen af den reformproces, der allerede er i gang.

I mellemtiden fortsætter forhandlingerne om at ændre forfatningen. Men forholdet mellem NPD og Myanmars generaler vil aldrig blive godt. Aung San Suu Kyi har god grund til ikke at stole blindt på sine politiske modstandere, der holdt hende – og mange andre – fængslet eller i husarrest i årevis.