Atomaftale mindsker risikoen for militært angreb på Iran

Aftalen mellem Iran og verdens stormagter er et gennembrud, siger ekspert og tilføjer: »Politisk betyder aftalen, at vi har fået mere fleksibilitet i Mellemøsten«.

Repræsentanter for de aftaleindgående lande - fra EU er der Catherine Ashton - poserer for verdenspressen. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARTIAL TREZZINI

SCHWEIZ: Et gennembrud og et stort skridt i den rigtige retning. Sådan betegner Ole Wæver, professor i international politik på Københavns Universitet, atomaftalen mellem verdens stormagter og Iran.

»På det militære område betyder aftalen, at man for en tid undgår risikoen for, at USA kan blive presset ud i en militæraktion mod Iran, som man ikke rigtig har grund til at tro ville virke, men som man ville være nødt til at gennemføre, fordi man har malet sig op i en krog,« siger Ole Wæver og tilføjer:

»Politisk betyder aftalen, at vi har fået mere fleksibilitet i Mellemøsten - at to vigtige aktører, stormagterne og Iran, der hidtil ikke rigtig har kunnet tale sammen, nu kan tale med hinanden«.

Til gengæld for en begrænsning af atomprogrammet bliver sanktionerne mod Iran lempet. Der vil stadig være omfattende sanktioner mod landet, men parterne har aftalt, at der ikke indføres nye sanktioner i de kommende seks måneder, hvis Iran overholder aftalen.

»Det er et vigtigt gennembrud. Det er kun en seks måneders aftale, men den er designet fornuftigt, så den har gode chancer for at blive ført videre i en mere langsigtet aftale,« siger Ole Wæver.

Både EU, stormagterne og Iran roser aftalen, som er kommet i stand efter adskillige fejlslagne diplomatiske forsøg.

»Vi deler en stærk forpligtelse til at forhandle en endelig samlet løsning. Vedtagelsen af en fælles handlingsplan var mulig takket være en følelse af gensidig respekt og vilje til at finde en vej frem, som er til gavn for alle,« lyder det ifølge Reuters i en fælles erklæring fra EUs udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, og den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif.

Den britiske udenrigsminister, William Hague, kalder aftalen »gode nyheder for hele verden«, mens den amerikanske præsident, Barack Obama, fastholder, at hvis Iran ikke opfylder aftalen inden for seks måneder, vil USA genindføre sanktioner og øge presset på landet.

Fra dansk side hilses aftalen velkommen:

»Det er et vældig godt skridt fremad, og det er for alle parter en god aftale. Det er første gang, at vi for alvor kan se virkningen af de sanktioner, der har været mod Iran,« siger Mette Gjerskov (S), formand for Folketingets udenrigspolitiske nævn.

Hun håber og tror, at parterne overholder aftalen.

»Jeg tror ikke, at parterne havde lavet denne aftale, hvis man ikke havde en forventning om, at det ville komme til at fungere. Nu er parterne nået så langt, at de kunne lave en aftale, så giver det virkelig håb for fremtiden,« siger hun.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ikke noget positivt at sige om aftalen.

»Det, man har opnået i Genève, er ikke en historisk aftale, men en historisk fejltagelse. I dag er verden blevet et langt farligere sted, fordi verdens farligste regime tog et vigtigt skridt i retning mod at få verdens farligste våben,« siger Netanyahu ifølge Reuters.

I den arabiske verden er der forskellige holdninger.

»Irak udtrykker sin fulde støtte og er rede til at bakke op om at fremme et mere forsonligt klima præget af dialog og fredelige løsninger,« siger Iraks premierminister, Nuri al-Maliki, ifølge Reuters.

Helt andre toner kommer der fra Saudi-Arabien.

»Jeg har mine bange anelser for, at Iran forsøger at tilluske sig mere regional magt i form af kompromisser. Og så bekymrer det mig, at Iran får udsigt til mere plads og handlefrihed i regionen,« siger Abdullah al-Askar, en rådgiver til den saudiarabiske regering, ifølge Reuters.