Asylpresset på Danmark er voksende

Stigning. Venstres integrationsordfører kalder det »stærkt bekymrende«, at antallet af asylansøgere, som kommer til Danmark, stiger. Men set i et EU-perspektiv er især Tyskland under langt større pres.

Foto: OGNEN TEOFILOVSKI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det enorme asylpres på EU afspejler sig nu også i, at der kommer flere asylansøgere til Danmark.

Hvor der i juni og juli i gennemsnit dagligt kom ca. 32 asylansøgere til landet – ca. 1.050 personer om måneden – er tallet ifølge Berlingskes oplysninger steget til ca. 50 om dagen i første halvdel af august. Fortsætter tendensen, ender antallet af asylansøgere denne måned på 1.500-1.600.

Rigspolitiet bekræfter i en mail tendensen.

»Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenter i Center Sandholm, oplever på nuværende tidspunkt en mindre stigning i antallet af nyankomne asylansøgere i forhold til juni og juli, men tallet ligger dog væsentligt under sidste års indrejsetal på samme tidspunkt,« skriver vicepolitiinspektør Claus Birkelyng.

Sidste sommer nærmest eksploderede antallet af asylansøgere, som kom hertil fra verdens brændpunkter, herunder det borgerkrigsramte Syrien. Omkring 20. juli 2014 steg det gennemsnitlige, daglige antal asylansøgere til ca. 120 og det kulminerede i september sidste år, hvor 3.157 flygtninge søgte asyl herhjemme.

SR-regeringen strammede i sidste efterår asylreglerne og gjorde det sværere at få familiesammenføring. Og som en af sine første handlinger fik V-regeringen vedtaget en såkaldt straksstramning, der bl.a. indebærer, at nytilkomne flygtninge og familiesammenførte får en ydelse på SU-niveau i stedet for kontanthjælp.

Færre asylansøgere er af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udpeget som en af fire parametre for om regeringen har været en »fiasko« eller ej. Under valgkampen garanterede nuværende integrationsminister Inger Støjberg (V), at hvis Venstre fik regeringsmagten, vil der i løbet af ét år komme færre asylansøgere. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Inger Støjberg har dog konkret sat tal på, hvor meget asyltilstrømningen skal ned.

Spørger man Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, skal regeringen tage hårdere fat: »De her tal bekræfter, at de stramninger, der er på vej igennem i Folketinget, er en god begyndelse, men at det ikke er nok. Derfor skal regeringen gennemføre yderligere opstramninger, og den besked vil vi aflevere til integrationsministeren,« siger Martin Henriksen.

Inger Støjberg ønsker ikke at kommentere sommerens foreløbige asyltal.

Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, mener, man skal konkludere varsomt på baggrund af de foreløbige tal. Ikke desto mindre kalder han dem alarmerende.

»Det er stærkt bekymrende, at antallet af asylansøgere stiger. Vi vil også fastholde vores politik og med en række stramninger gøre det mindre attraktivt at søge mod Danmark. Når det er sagt, oplever Europa en tredobling i antallet af asylansøgere, mens stigningen i Danmark er begrænset,« siger Marcus Knuth.

Tyskland forudser 800.000 asylansøgere

Ifølge en frisk rapport fra EUs grænseagentur, Frontex, bød juli måned på en rekordstor tilstrømning af asylansøgere til Europa. Ikke færre end 107.000. Fra januar til juli er samlet set 340.000 asylansøgere ankommet til Europa, hvilket er en voldsom stigning i forhold de 123.500, der kom i samme periode sidste år.

Samtidig har tyske myndigheder korrigeret deres foreløbige prognose på 400.000 asylansøgere i 2015. Onsdag fremlagde den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, nye tal, der siger, at op imod 800.000 asylansøgere forventes at komme til Tyskland i 2015. Tallene vækker debat i Tyskland, hvor Thomas de Maizière i sidste uge vakte opsigt med et forslag om at skære i asylansøgernes lommepenge.

Tilstrømningen har fået tyske kommuner og delstater, der beretter om manglende boliger og mandskab til at håndtere de nyankomne flygtninge, til at henvende sig til den tyske regering med krav om yderligere finansiel støtte. Også danske kommuner har store udfordringer med at huse de mange tusinde flygtninge.

Ifølge Helle Stenum, der er migrationsforsker ved RUC, er det for tidligt at sige, hvorfor flere asylansøgere er kommet til Danmark i første halvdel af august. Men hun advarer mod en blind tro på, at asylstramninger vil betyde andet end krusninger på overfladen i forhold til de store flygtningestrømme, som rammer Europa.

»Folk er forskellige. Deres liv er forskellige. De mennesker, de er i kontakt med, er forskellige. Man kan have en plan om at ende i ét land, men ende i et andet. Der kan være så mange faktorer, så man skal se på den enkelte flygtnings situation og prøve at være lidt følsom over for den enkeltes historie i stedet for at gøre det til en generel mekanisme, man kan styre ved at trykke på nogle enkelte knapper,« siger Helle Stenum.