Asylkrise: Så mange ekstra elever får Malmøs skoler

De næste tre år skal Malmøs grundskoler skabe plads til 8.400 nye elever. Det er 2.700 flere end planlagt, og det skyldes den store tilstrømning af asylansøgere med børn.

Asylansøgernes børn har krav på at komme i skole. Her er en gruppe børn ankommet sammen med  deres familie med Øresundstoget. Fold sammen
Læs mere
Foto: STIG-AKE JONSSON

I 2019 må der sidde halvandet barn på hver ny stol i Malmøs grundskoler - eller kommunen og staten må spytte knap en halv milllard kroner i kassen for at skabe plads til de mange ekstra elever af asylansøgere og flygtninge, som skal skrives ind i skolen de næste tre år  i Københavns søsterby på den anden side Øresund. Det skriver avisen Sydsvenskan i dag.

Sådan lyder det i en alarmerende rapport fra Malmøs skoleforvaltning, som lander på kommunalpolitikernes borde i morgen. Rapporten opskriver prognosen for stigningen i elevtal med 43 procent. Oprindeligt skulle 5700 flere elever være optaget i kommunens grundskoler over de næste tre år. Det nye fremskrivningstal er på 8400 flere elever, baseret på den store tilstrømning af asylsøgere og migranter i 2015.

Allerede efter sommerferien i år starter 2.640 flere elever end planlagt. Kommunen  kan ikke nå at skabe plads til alle inden for de samme rammer som hidtil. Merindskrivningen giver behov for syv nye skoler i 2016, og kun to vil stå klar, skriver Sydsvenskan.

Løsningen her og nu bliver at »sænke ambitionen« for skolebygningerne, anbefaler grundskoledirektør i kommunens skoleforvaltning Anders Malmquist:

»Vi kommer ikke til at risikere forringelser, som kan gå ud over sundheden, men vi kan sænke ambitionen, når det gælder antal kvadratmeter per barn i udemiljøet eller antal børn per toilet - den slags kan vi acceptere som forbigående løsninger,« siger han til avisen.

Også på personalesiden kniber det at holde trit med væksten. Der er forudset et behov for yderligere 3.000 nye pædagoger og lærere frem til 2019 og det bliver umuligt at nå, skriver forvaltningen i sin nye rapport.

»Det er det punkt, jeg er mest bekymret over. Den største udfordring bliver at finde de rigtige mennesker, som kan hjælpe os med at undervise og tage hånd om eleverne. Ellers truer det kvaliteten og indirekte målopfyldelsen hos eleverne,«  siger Anders Malmquist, der bl.a. vil diskutere ansættelse af akademikere med fagkundskaber, som kan læse overbygningen til læreruddannelsen på halvtid.

Formanden for kommunens skoleudvalg, socialdemokraten Anders Rubin, foreslår at flytte en række opgaver fra de uddannede lærere  til andre personalegrupper. Han satser på et større bidrag af svenske statskroner til udbygningen af skolerne, som anslås at ville koste yderligere 400 millioner kroner.

»Eller må vi vælge mellem nedskæringer eller højere skatter,«  siger han til Sydsvenskan.

Hidtil har otte af Malmøs i alt 70 skoler taget imod langt størsteparten af de nyankomne skolebørn. Skoleforvaltningen foreslår i rapporten at fordele dem over alle kommunens skoler, og afviser ikke at selv indskolingselever kan blive kørt i bus til andre skoledistrikter.

Rapporten er dog baseret på Migrationsverkets prognoser fra efteråret og tager derfor ikke højde for den begrænsning i antallet af asylansøgere, som ID-kontrollen har medført.

I Danmark kommer der også flere nye børn i skolerne på grund af asylkrisen. Alle børn i Danmark har krav på at komme i skole, også dem der lige er kommet til landet - alene eller med asylansøgende forældre. Så alle asylbørn i alderen 6-16 år går i skole - i starten i særlige modtageklasser, men de skal starte i den lokale folkeskole så snart det er muligt.

I sommer advarede Danmarks Lærerforening om, at de ekstra flygtningebørn kunne komme til at presse skolerne, alt efter om kommunerne i tide lægger en plan for at løfte opgaven.