Asylkaos og politisk usikkerhed præger Sverige

Svenskerne tager alt fra nedlagte hoteller til fængsler og kaserner i brug for at gøre plads til de tusindvis af asylansøgere, som kommer til landet. Fra næste uge bliver folk indlogeret i teltlejre i Skåne, mens den politiske situation er mere kaotisk, end den har været længe.

17UDLFLYKTINGBOENDE.jpg
Både nedlagte hoteller, gamle kaserner og tomme fængsler er i de seneste uger blevet indrettet som asylcentre rundt om i Sverige. De svenske udlændingemyndigheder, Migrationsverket, arbejder efter, at 9.000 asylansøgninger om ugen er den nye normal – og at antallet kan stige endnu mere. Foto: Maja Suslin / TT
Læs mere
Fold sammen

STOCKHOLM: I en forstad syd for den svenske hovedstad findes et imponerende motorvejskryds i tre etager. Her overlapper indfaldsvejene til Stockholm hinanden ved jorden og i mange meters højde. Det er ikke et tilfældigt sted, for lige ved siden af ligger et af hovedstadens største industrikvarterer med alt, hvad det indebærer af store lagerhaller og godstransport.

I smørhullet under og mellem de brede veje og store bygninger ligger et af Sveriges mange nyoprettede asylcentre på det nedlagte Metro Hotel. Cirka 18.700 personer har i de seneste 14 dage søgt asyl i Sverige, og omkring 100.000 har gjort det siden årsskiftet, så alle ledige senge i landet bliver taget i brug.

Både nedlagte hoteller, gamle kaserner og tomme fængsler er i de seneste uger blevet indrettet som asylcentre. De svenske udlændingemyndigheder Migrationsverket arbejder efter, at 9.000 asylansøgninger om ugen er den nye normal – og at antallet kan stige endnu mere.

»Vi bliver nødt til at forberede os på, at der kan komme op mod 11.000 på en uge, så vi er på forkant med udviklingen og har et nødberedskab klar,« siger Therese Lindström, som leder asylcentret på Metro Hotel for Migrationsverket.

En del af beredskabet bliver taget i brug i næste uge, hvor militæret vil oprette teltlejre i det sydlige Sverige for at finde plads til alle. Der bliver i første omgang tale om 75 vintertelte med gulv, elektricitet og varme.

Helst videre efter to døgn

Lyden af biler i høj fart kommer fra alle sider under motorvejskrydset, og bliver blandet med larmen fra diverse maskiner på de nærliggende fabrikker. Uden for Metro Hotel står en lille familie af asylansøgere og kigger på bilerne, der kommer ind og ud fra mekanikeren, der ligger ved siden af.

Der kan bo lidt mere end 200 mennesker på asylcentret, og det er meningen, at ansøgerne skal hurtigt videre derfra, helst efter to døgn. Men det er blevet mere reglen end undtagelsen, at det bliver overskredet med yderligere et par døgn, fordi der er et så massivt pres på systemet, forklarer Therese Lindström, mens hun viser rundt.

»Det er klart, at det påvirker vores standarder, og at vi bliver nødt til at sænke dem, når der kommer så mange som lige nu. Vi har været nødt til at ændre vores pladskrav til den enkelte asylansøger fra fem kvadratmeter til tre, men det er stadig sådan, at familierne bliver holdt sammen, og enlige mænd og kvinder bliver indlogeret på forskellige værelser. Maden sparer vi slet ikke på, for det er det vigtigste,« siger hun.

Flere steder i bygningen mangler der nogle af de hvide, firkantede paneler i loftet. Og når man kigger ind på et af værelserne, er det tydeligt, at hver kvadratmeter er udnyttet. Sengene står klos op af hinanden, og på nogle værelser er der køjesenge, som står ligeså tæt.

Hvis nogle af asylansøgerne er såkaldt økonomiske migranter, der søger til Sverige i jagten på et liv i luksus, bliver de svært skuffede over det mørkebrune indre og ydre af Metro Hotel.

SD vil have annoncer

Det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna vil nu bruge de sænkede standarder til at skræmme flygtningene væk med. Efter dansk forbillede vil de sætte annoncer i aviser i Tyrkiet og Libanon, fordi de mener, at flygtningene skal have af vide, at »i Sverige er der sne, kulde og ingen hjælp at få«.

Annoncerne får følge af TV-reklamer og bliver betalt af Sverigedemokraterna selv. Det kommer efter sigende til at koste flere millioner kroner. Berlingske har talt med partiets indvandringsordfører Paula Bieler, som ikke mener, at deres beskrivelse af de svenske asylforhold er en overdrivelse.

»Situationen er kritisk og uoverskuelig. Migrationsverket har knap nok tid til at registrere alle, der kommer her, vi har ingen indkvartering og er derfor ved at sætte telte op. Der er tale om at sænke standarderne for både dem, der allerede er her og dem, der forventes at komme,« siger hun.

Bieler peger desuden på, at Svenske Dagbladet torsdag kunne offentliggøre interne politidokumenter, hvor der står, at politiet har opgivet af have kontrol over de tusindvis af asylansøgere, der kommer til landet om ugen.

Holdes stadig udenfor

Det er nu en uge siden, at decemberaftalen, som havde til formål at isolere Sverigedemokraterna fra svensk politik, faldt fra hinanden og blev erklæret død.

Det betyder, at partiet igen kan få chancen for at stemme om næste års finanslov og måske vælte den.

Selv om det indebærer, at Sverigedemokraterna igen kan få indflydelse på svensk politik, var partiet ikke inviteret med til regeringens krisemøde om flygtningekrisen fredag.

»Det er mildest talt bemærkelsesværdigt. Vi har forudset denne udvikling i 30 år. De andre partier har sagt, at vi tager fejl. Nu er vi her, hvor de så småt begynder at indse alvoren, men så lukker de det eneste parti ude, som har været forudseende, og tror at de selv kan finde gode løsninger, selv om de ikke har været i stand til det indtil nu,« siger Paula Bieler.

Sverigedemokraterna krævede allerede i sidste uge, at der blev udskrevet valg, men det er der ikke noget, der tyder på sker i den nærmeste fremtid. Til gengæld prøver partiet alt, hvad det kan og har blandt andet fremsat et mistillidsvotum til finansministeren, som der skal stemmes om i Riksdagen på tirsdag. Derudover er partiet ved at indsamle underskrifter til en folkeafstemning, som det vil have om indvandringen til Sverige.

»Der er kaos blandet med naivitet (i svensk politik, red.). De andre partier er kun lige begyndt at tale om bagsiden af indvandringen, og hvordan den presser systemet. Enkelte partier taler om tiltag for at stramme asylpolitikken, men de fleste tror stadig, ​​at situationen kan løses med flere boliger, og hvad de kalder bedre integration,« siger Paula Bieler.

Bevægelse i flere partier

Socialdemokraterna med statsminister Stefan Löfven i spidsen har fejet tankerne om nyvalg og bekymringen ved indvandringen af banen. Han har i stedet brugt ugen på at få erhvervslivet til at skabe job til de mange nyankomne flygtninge.

Men der er en bevægelse i gang i andre partier, blandt andet i det store borgerlige parti Nya Moderaterna, som holder landsmøde i disse dage. De foreslår at indføre midlertidige opholdstilladelser, og at flygtninge kun skal have lov til at blive boende i Sverige efter en bestemt periode, hvis de har fast arbejde. Seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Hans Mouritzen, tror dog ikke, at Moderaterna også vil presse på for at få et nyvalg.

»Partiets leder Anna Kinberg Batra er så ny og står så svagt, så hun vil ikke prøve på at blive statsminister lige nu. Hun vil vente den valgperiode, der nu er på knap fire år, og så vil hun være mere velforberedt til et valg til den tid,« siger han.

Hans Mouritzen er også tilbageholdende med at tillægge decemberaftalens død og de øvrige partiers bevægelse mod Sverigedemokraterna for stor betydning.

»Der er ingen, der vil række hånden ud mod Sverigedemokraterna. Men de flytter sig lidt i retning af Sverigedemokraterna, selv om det ikke er så meget. De prøver at vise vælgerne, at de er observante på problemet (flygtningekrisen, red.), men de vil aldrig stå ved, at de vil snakke med Sverigedemokraterna,« siger han.

Kommer der nogensinde et tidspunkt, hvor den brede andel af svenske politikere siger stop for indvandringen?

»Det vil komme meget sent i så fald. Hvis de har taget X antal flygtninge, og der så kommer én mere, så kan de jo ikke stå og sige til vedkommende, at de er en for meget. Det er der i hvert fald ikke noget retsligt grundlag for at gøre,« siger Hans Mouritzen.