Asylbrande: Sverige søger de skyldige

Er det »hadske« sverigedemokrater, der inspirerer til asylbrande, eller er det de etablerede partiers åbne grænser og åbne hjerter? Debatten ruller i Sverige efter 15 brande i asylcentre på det alene i år.

Brandfolk i færd med slukningsarbejdet i Munkedal nord for Göteborg, hvor et asylcenter natten til tirsdag blev sat i brand - den fjerde svenske asylbrand på blot en uge. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvem sætter ild til svenske asylcentre? Og hvem er indirekte årsag til den hadske stemning? Det diskuterer svenskerne ivrigt oven på endnu et brandattentat.

Natten til tirsdag blev et asylcenter i Munkedal nord for Göteborg sat i brand. Det var nummer 15 asylbrand i år. I modsætning til de to tidligere, hvor der var tale om brande i planlagte centre, så boede der en større gruppe asylansøgere, som blev evakueret, i Munkedal. Politiet efterforsker sagen som en mordbrand, og pilen peger som ofte i denne type sager mod de veludviklede højrekstreme miljøer i Sverige. Men hverken politiet eller efterretningstjenesten Säpo vil sætte adresse på, hvem de mistænker, og heller ikke om der kan være en sammenhæng mellem gerningsmændene. Flere eksperter peger dog på, at det sandsynligvis er enkeltpersoner, som handler på egen hånd, der står bag. Påvirket af den tilspidsede indvandrerdebat i Sverige.

Nye prognoser peger på, at der i år kommer over 100.000 asylansøgere til Sverige, og at det vil fortsætte i de kommende år på samme niveau. En række kommuner har henvendt sig til regeringen med et nødråb om, at de ikke længere kan klare presset.

Historikeren Helene Lööw, som forsker i blandt andet højreekstremisme på Uppsala Universitet, siger, at det i høj grad er nettet og de sociale medier, der er med til at sprede en stemning, som får nogen til skride til denne type forbrydelser.

»Tidligere spredtes rygtet fra mund til mund. Nu går det langt hurtigere med at skabe en stemning mod centrene,« siger hun til svensk TV.

Ikke noget nyt fænomen

»Endelig«, »dejligt at se« og »meget glædeligt« har været nogle af de mange anonyme reaktioner på nettet efter brandattentaterne. I første halvdel af 1990erne, hvor Sverige sidst modtog mange tusinde flygtninge fra Balkan blev over 50 asylcentre sat i brand, påpeger Lööw. Så det er ikke noget nyt fænomen. Dengang kunne man ikke identificere gerningsmænd fra de højreekstreme miljøer. I det omfang, brandene blev opklaret, var det snarere almindelige svenske mænd, som følte sig kaldet til at handle, der stod bag. Og det var heller ikke marginaliserede mænd uden job men med familie og fast arbejde.

Daniel Poohl, chefredaktør på tidsskiftet Expo, som beskæftiger sig med det yderste højre, siger:

»De fleste hadforbrydelser er ikke koblet til medlemmer af de højreekstreme grupper, men til andre personer, som indtager deres ideer og holdninger. Men de påvirkes af den stemning, som organisationerne pisker op, og de ser en værdi i at gå fra ord til handling.«

På avisen Aftonbladet kræver lederskribent Anders Lindberg, at Sverigedemokraternas leder, Jimmie Åkesson, skal tage afstand fra attentaterne. Det er nemlig det fremadstormende indvandrerkritiske parti, der fremkalder forbrydelserne, mener han.

»Sverigedemokraterna har længe forsøgt at sprede en apokalyptisk stemning omkring indvandring. Dets tilhængere på nettet lader til oprigtigt at tro, at landet står over for sin undergang, og at svenskere snart bliver en minoritet, og at alle svenskere tvinges til at blive muslimer,« skriver han.

Andre mener, at det snarere er den lukkede politiske debat, som ikke levner plads til indvandrerkritiske synspunkter, der er årsagen til, at nogle skrider til alvorlige forbrydelser.