Astronaut tjekkede ind på Foursquare i rummet

Astronaut Douglas Wheelock tjekkede fredag som den første ind på det sociale netværk Foursquare - fra rummet

Nu kan man også 'tjekke ind' i rummet med applikationen Foursquare. Fold sammen
Læs mere
Foto: ESA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nu er jeg på café. Nu er jeg i biografen. Nu er jeg i det ydre rum.

Det er typisk på steder - helt nede på jorden - som caféer, i parker eller andre steder i byrummet, at man 'tjekker ind' online på det sociale netværk Foursquare via sin mobil eller computer. Men ikke for astronauten Douglas Wheelock - han tjekkede ind på Den Internationale rumstation, og dermed er han den første til at bruge den sociale tjeneste i det ydre rum, skriver CNN.

Klokken 11.00 fredag formiddag tjekkede han ind og skrev på Twitter: - Jeg har lige netop låst Foursquare-badgen NASA Explorer op.

Hurtigst voksende sociale netværk

Det sociale netværk Foursquare blev lanceret den 11. marts 2009 og er med sine 4 millioner brugere det hurtigst voksende sociale netværk. Det er en lokations-baseret tjeneste, der bruges til at fortælle, hvor man er ved at 'tjekke ind' på forskellige steder - gerne ved hjælp af sin mobiltelefons GPS-enhed.

Man kan konkurrere om at blive 'borgmester' ved at tjekke ind flest gange på populære steder og man kan optjene såkaldte 'badges' på flere forskellige måder. Douglas Wheelock fik således badgen 'NASA Explorer', fordi han var den første til at bruge Foursquare i rummet.

Borgmester i rummet

Medstifter af Foursquare Dennis Crowley er meget begejstret for den nye rum-badge.

- Der har været mange fede tjek ind rundt omkring i verden, men det her overgår alt. Jeg kan ikke vente med at se kampen om at blive borgmester i rummet, siger han til CNN.

NASA Explorer badgen er kun tilgængelig i det ydre rum, og Wheelocks tjek ind markerer NASAs partnerskab med Foursquare.

NASA har hele tiden været åben overfor alle former for sociale netværk. Tidligere i år var astronaut T. J. Creamer den første til at skrive en opdatering fra rummet på Twitter. Også Wheelock er en dedikeret Twitter bruger, og han har 43.000, der følger ham på Twitter, skriver CNN.