Astrofysiker: Månemission presser Nasa til det yderste

Dansk astrofysiker ser en række udfordringer for amerikansk mål om at sende mennesker til Månen igen i 2024.

Der er lang vej endnu, før amerikanerne kan sende en bemandet mission til Månen.

Det siger astrofysiker Kristian Pedersen, der er direktør for DTU Space.

Det erklærede mål for amerikanerne er, at der igen skal gå astronauter på Månen i 2024.

Senest har den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, indgået aftale med flyproducenten Lockheed Martin om at udvikle rumkapsler til missionen.

Men rumkapsler til at huse astronauterne på den 400.000 kilometer lange rejse er ikke den eneste udfordring.

»Den allerstørste udfordring er, at der ikke er ret lang tid til 2024. Først og fremmest skal Nasa have bygget den store raket, der skal sende astronauterne afsted.«

»Derudover skal de rumkapsler, hvor astronauterne skal opholde sig under turen, bygges. De fem år, der er til 2024, er ikke ret lang tid for at opnå alt det.«

»Det bliver en udfordring, og om de kan nå det er stadig et åbent spørgsmål,« siger Kristian Pedersen.

Selv om den amerikanske astronaut Neil Armstrong satte fod på Månen allerede for 50 år siden, er det ikke en let opgave at sende mennesker derud.

Det er både dyrt og besværligt at udvikle de forhold, der skal gøre den to uger lange rejse tålelig for mennesker.

Opgaven lægger ifølge Kristian Pedersen stort pres på Nasa.

»De Nasa-folk, jeg snakker med, river sig lidt i håret, fordi der går en masse ressourcer fra andre projekter til måneprojektet.«

»Jeg vil gætte på, at Nasa vender tilbage til præsidenten og beder om flere penge for at være sikker på, at det kan lade sig gøre at nå målet,« siger han.

Kristian Pedersen er dog ikke i tvivl om, at amerikanerne nok skal nå målet før eller siden - og før konkurrenterne fra Kina eller Rusland gør det.

»Amerikanerne har så stort et teknologisk forspring og erfaring med at sende mennesker til Månen.«

»Så hvis de virkelig går efter det i 2024, så kan kineserne og russerne ikke nå det inden da,« siger han.

Astrofysikeren er heller ikke i tvivl om, at Danmark også kommer til at spille en rolle i projektet på den ene eller den anden måde.

»Der går næsten ikke en raket op i rummet, uden der er danske instrumenter eller komponenter med.«

»Så det skulle være mærkeligt, hvis ikke Danmark også får en aktie i det,« siger han.

/ritzau/