Assange tager kampen op mod USAs ønske om udlevering

Som ventet har Julian Assange ved en høring i London nægtet at lade sig udlevere til USAs myndigheder.

xbrbe ECUADOR-ASSANGE/
47-årige Assange er af USA anklaget for gennem sin organisation WikiLeaks at offentliggøre store mængder fortrolige amerikanske dokumenter. Fold sammen
Læs mere
Foto: REUTERS/Peter Nicholls Peter Nic

WikiLeaks-stifter Julian Assange er klar til at tage kampen op mod de amerikanske myndigheder, der vil have ham udleveret til USA.

Det siger han over en videoforbindelse ved en indledende høring i London.

47-årige Assange er af USA anklaget for gennem sin organisation WikiLeaks at offentliggøre store mængder fortrolige amerikanske dokumenter.

Torsdagens høring er startskuddet på sagen om USA's krav om udlevering.

Ved høringen blev Assange, der sidder i britisk fængsel, spurgt, om han ville gå med til at blive udleveret til de amerikanske myndigheder. Det afviste han.

Assange flygtede i juni 2012 til Ecuadors ambassade for at undgå udlevering til Sverige. Her var han efterlyst efter voldtægtsanklager.

Han mener, at sagen i Sverige handlede om at få ham udleveret til USA.

Assange blev onsdag idømt knap et års fængsel for at bryde reglerne for løsladelse mod kaution i forbindelse med sin flugt til Ecuadors ambassade.

/ritzau/Reuters