Assange får knap et års fængsel for flugt til ambassade

Julian Assange, der i april blev anholdt på Ecuadors ambassade i London, er idømt 50 ugers fængsel.

BELGIUM FREE JULIAN ASSANGE PROTEST
En demonstrant holder et skilt med Julian Assanges billede, i en demonstration foran den britiske ambassade. Belgien, den 29. april 1019. Julian Assange var arresteret ved Ecuadors ambassade i London den 11. april 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: STEPHANIE LECOCQ

WikiLeaks-stifter Julian Assange er onsdag blevet idømt 50 ugers fængsel for at bryde reglerne for løsladelse mod kaution i Storbritannien 2012.

Det står klart efter strafudmålingen ved en domstol i London.

Assange blev i april kendt skyldig i at bryde betingelserne for sin kaution, da han søgte tilflugt i Ecuadors ambassade i London i juni 2012.

Sagens dommer forklarer, at Assanges lovbrud er tæt på det mest seriøse af slagsen, man kan forestille sig. Derfor er han tildelt næsten den maksimale straf inden for straframmen, der lyder på et år.

Assange søgte tilflugt på Ecuadors ambassade for at undgå udlevering til Sverige. Her var han efterlyst efter voldtægtsanklager.

Assange mener, at sagen i Sverige handlede om at få ham udleveret til USA. Ved onsdagens strafudmåling siger Assanges advokat Mark Summers, at Assange "levede med en enorm frygt for at blive udleveret til USA".

I USA er han anklaget for sammensværgelse efter at have lækket en stor mængde dokumenter med fortrolige oplysninger.

I et brev, der onsdag blev læst op i retten på Assanges vegne, undskylder den 47-årige WikiLeaks-stifter sine handlinger.

- Jeg gjorde, hvad jeg på daværende tidspunkt troede, var det rigtige eller måske den eneste ting, jeg kunne gøre, lyder det fra Assange.

Onsdagens afgørelse er ikke den eneste - eller vigtigste - der venter ham.

Assanges største bekymring er den mulige udlevering til USA. Allerede torsdag ventes første høring i den sag at finde sted.

Han er anklaget for at hjælpe analytikeren Chelsea Manning med at bryde en kode til computere fra USA's forsvarsministerium i marts 2010.

Manning videregav hundredtusindvis af dokumenter til WikiLeaks.

Dokumenterne indeholdt blandt andet oplysninger om ulovligheder begået af det amerikanske militær i krigen i Irak. De indeholdt desuden diplomatiske hemmeligheder om adskillige lande verden over.

WikiLeaks er Assanges organisation, der med et løfte om anonymitet publicerer lækkede, hemmelige dokumenter fra lande og myndigheder.

/ritzau/AFP