Armstrong er død - legenden lever videre

Rumhelten og første menneske på månen, Neil Alden Armstrong, opnåede noget, som aldrig vil blive glemt.

Det kendte portrætbillede af astronauten Neil A. Armstrong i sin rumdragt og med sin hjelm under armen. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT - Reuters

Som et sørgende flag var Månen halv, da intet mindre end en af vor tids største personer lørdag døde.

Neil Alden Armstrong, astronaut og første menneske af i alt 12 til at gå på månen, blev 82 år.

Han var heldig, siger astrofysikere. For de helt store bekymringer inden månelandingen var nemlig, om månens støvlag var så tykt, at månelandingsfartøjet Ørnen ville synke ned og tage de tre rumhelte til fange for evigt. Men efter at Armstrong fik styret uden om nogle klipper, skete det, verden havde holdt vejret for, som var den én stor lunge.

- Houston. Her er Stilhedens Base, sagde kaptajnen.

- Ørnen er landet.

Ordene blev berømte lige så hurtigt, som verdens sendesystemer kunne sprede dem ud til alverdens tv-seere og radiolyttere.

Det blev Neil Alden Armstrong og ikke en af de to andre, som de færreste kan huske navnene på, der fik lov til at vakle først ud af månelandingsfartøjet Ørnen. Og videre ned ad trappen for endelig at plante sålen i støvet. Armstrong sank et par centimeter ned i Månen. Det skete den 21. juli 1969 klokken 03.56.20. Så sagde han den fantastiske sætning.

- Dette er kun et lille skridt for mennesket, men et kæmpespring for menneskeheden.

Neil Armstrong tog først nogle rolige skridt. Så rendte han rundt og lignede en, der legede. Så strakte han sin arm og stak sin tommelfinger frem for sig, lukkede sit ene øje. Hans tommelfinger dækkede Jorden! Men han følte sig ikke synderligt enorm af den grund, har han sagt. Tværtimod.

- Jeg følte mig meget, meget lille.

Moonwalken varede i to timer og 19 minutter, og et vigtigt årti i USAs historie var fuldendt.

I dag, 43 år senere, har de spor, Armstrong og hans kompagnoner satte på Månen, betydet mere for verden, end et almindeligt menneske kan opnå på et liv. Men Armstrong var langtfra almindelig, skriver USAs præsident Barack Obama i en besked udsendt fra det hvide hus.

- Neil var blandt de største amerikanske helte. Ikke blot for sin tid, men for altid, skriver præsidenten og fortsætter.

- Og da Neil satte sin fod på månens overflade for første gang, opnåede han noget, som aldrig vil blive glemt. Neils pionerånd lever videre i alle mænd og kvinder, der har viet deres liv til at udforske det ukendte.

Neil Alden Armstrong blev født den 5. august i 1930 i Wapakoneta i Ohio. Han blev hamrende bidt af fart og flyveture. Som seksårig begyndte hans far at tage ham med ud at flyve i en Ford Trimotor, og da Armstrong var 15, havde han lært selv at flyve - inden han havde fået kørekort til bil.

Som ung gjorde han tjeneste i Korea-krigen som jagerpilot fra et hangarskib, og efter nogle år på Purdue Universitet i Indiana begyndte han sin NASA-karriere som testpilot af raketflyet X-15.

Armstrong var 32, da han blev udvalgt til astronaut. Han var kaptajn på Gemini 8 i 1966, hvor to rumfartøjer for første gang blev koblet sammen. To år senere var han kaptajn for reservebesætningen til Apollo 8, og i 1969 toppede hans karriere med månelandingen, da han var kaptajn på Apollo 11.

Derefter skiftede han karriere og blev professor i ingeniørvidenskab på Cincinnati tæt ved sit hjem.

Han har siden stort set holdt sig fra medierne.

Fra 1994 har han for eksempel nægtet at skrive autografer, fordi han ikke ville have, at de blev solgt videre for store pengesummer. Og i 2005 blev han involveret i en skør sag, da hans frisør havde solgt en grå hårdusk til en samler for cirka 18.000 kroner. Armstrong sagsøgte frisøren, som til astronautens tilfredshed donerede pengene til velgørenhed.

Web-TV: Derfor døde Neil Armstrong

Én gang sidste år blev han fremhævet betydeligt i medierne. I november modtog han nemlig Kongressens Guldmedalje, den højeste amerikanske civile orden, der findes, og som også Dalai Lama har fået overrakt.

Neil Alden Armstrong var gift og fik tre børn. Hans hjerte stoppede med at banke den 25. august. Men legender er udødelige.

Giv en forside: Køb Berlingskes forside fra Månelandingen eller en anden historisk forside