Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De 30.000 sølvmønter menes at stamme fra år 270 før Kristus, og det bemærkelsesværdige fund bliver beskrevet som den femtestørste nogensinde.
Arkæologer fandt mønterne i den engelske by Bath, som er kendt for sine historiske romerske bade - og fundet blev da også gjort blot 150 meter fra den gamle turistattraktion.
Mønterne er nu sendt til The British Museum i London, hvor det forventes at tage op til et år, før de er undersøgt. Men allerede nu forsøger folk i Bath at få mønterne tilbage til byen.
- Vi har anmodet om en formel værdisættelse på mønterne og håber på at kunne købe dem, så vi kan udstille dem i badene, siger Stephen Clews, som er talsmand for de romerske bade.
Fundet af de 30.000 sølvmønter er dog langt fra så stort som fundet i 2010, hvor Dave Crisp, en amatør med en metaldetektor, fandt 53.500 mønter fra samme periode i den lille by Frome, der ligger 21 kilometer syd for Bath.
Stephen Clews har et bud på, hvorfor så mange mønter ligger gemt i den engelske muld nær Bath.
- På det tidspunkt var der en masse uro i Romerriget, så det kan være en forklaring på, hvorfor mønterne var gemt væk, siger han.