AP: Melania Trump arbejdede ulovligt i USA

Melania Trump. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALEX WONG

Her er en historie fra nyhedsbureauet AP, som vi kommer til at høre meget mere til over weekenden:

AP har foretaget et meget dybt dyk i amerikanske registre og arkiver og sammenholdt dem med de få oplysninger, som Donald og Melania Trump har opgivet om deres økonomi, og konklusionen er, at Melania Trump arbejdede ulovligt i USA.

Melania Trump kom til USA 17. august 1996 på et turistvisum for at finde arbejde som model, og syv uger senere fik hun et visum, som gav hende lov til at arbejde som model.
I perioden mellem de to forskellige visaer måtte hun ikke arbejde og ikke tjene penge.
Men det gjorde hun alligevel, skriver AP, som bl.a. har fået adgang til dokumenter og skatteoplysninger hos det modelbureau, som hun dengang arbejdede for. AP har også sammenlignet Melanias underskrift på modelkontrakterne med hendes underskrift og fundet, at de var ens. Mellem hendes ankomst på et turistvisum og udstedelsen af et arbejdsvisum udførte hun ti modeljobs, og hun tjente over 20.000 dollar, skriver AP.
Andre kritikere har tidligere hævdet, at Melania Trump arbejdede ulovligt i den periode, men hun har nægtet det og også nægtet at offentliggøre sine immigrationspapirer og sine skatteoplysninger.

Både Melania Trump og Trumps kampagne benægtede i nat historien, men det har ikke hindret den i at blive en virkelig basker, som demokraterne greb grundigt fat i.
Her er Peter Daou fra en demokratisk parablyorganisation:

»APs scoop om Melania Trump handler ikke om, hvad hun gjorde som en ung kvinde, men om hendes mands hykleri og bigotteri.«

Trump har under hele valgkampen sagt, at hvis en person kommer til USA og arbejder uden arbejdstilaldelse, så er vedkommende en illegal immigrant - og skal deporteres.

Nu har han fået problemet meget tæt ind på livet.