Antisemitiske ytringer udløser formandsopgør

Voksende kaos kan forhindre højrepartiets Alternative für Deutschlands indtog i den tyske forbundsdag i 2017, efter at partifælle vil forsvare retten til at benægte Holocaust.

Formand for Alternative für Deutschland, Jörg Meuthen, kæmper en indædt kamp for at tæmme modstridende kræfter i partiet. Det omfatter især hans medformand, Frauke Petry. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

BERLIN: Striden om antisemitiske ytringer er den foreløbige kulmination på en stadig mere bitter magtkamp, der truer med at spalte det tyske højre­parti Alternative für Deutschland (AfD).

Det er partiets to formænd, Jörg Meuthen og Frauke Petry, der i øjeblikket kæmper en nådesløs kamp om partiets fremtidige kurs. Magt­kampen mellem de to partiformænd er blevet udløst efter antisemitiske ytringer fremsat af Wolfgang Gedeon, der indtil i sidste uge var medlem af partiets gruppe i delstatsparlamentet i Baden-Württemberg. I sidste uge valgte Jörg Meuthen, der er formand for AfD-gruppen i Baden-Württemberg, at opløse gruppen samme sted for at lægge afstand til upålidelige partifæller med hang til antisemitiske ytringer.

I en række antisemitiske pamfletter og værker kritiserer Wolfgang Gedeon den politiske korrekthed i Tyskland og forsvarer retten til at benægte Holocaust som et legitimt synspunkt og beklager, at nazisternes mord på de europæiske jøder er blevet til »Vestens civilreligion«.

I et forsøg på at undgå en uhensigtsmæssig spaltning af partiet rejste Frauke Petry til sin formandskollegas åbenlyse irritation til Stuttgart, hvor hun med held fik overtalt en tøvende Gedeon til at trække sig fra Landdagen. Inden da havde Meuthen forgæves forsøgt at forbyde Petry adgang til Landdagen. For selv om Meuthen havde forsøgt at slippe af med Gedeon, brød han sig ikke om hendes indblanding på sit territorium. Hun er indvalgt i Sachsen og har efter hans opfattelse intet at gøre i Baden-Württemberg.

I skyggen af Petry

Indtil videre har Jörg Meuthen stået i skyggen af Frauke Petry, der for alvor blev internationalt kendt som ophavsmand til et forslag om at lade tyske betjente anvende skydevåben mod illegale grænseoverløbere. Meget tyder dog på, at Meuthen, der betegner sig selv som »liberal-konservativ«, efter antisemitisme-affæren har øget opbakning til at sætte sig op mod Frauke Petry, der i stigende grad er isoleret i partiets top, der anser hende for at være blevet for egenrådig og magtfuldkommen. I et parti fyldt med viltre personager med hang til kontroversielle ud­talelser om alt fra abort til brugen af våben mod illegale immigranter hører Jörg Meuthen, der begyndte sin professionelle karriere som underviser i forvaltning og økonomi ved flere tyske universiteter, til partiets mere klassisk borgerlige stemmer. Og han bryder sig ikke om Petrys ledelsesstil, da han heller ikke føler sig tilstrækkeligt inddraget.

Sammen med Frauke Petry blev Jörg Meuthen i sommeren 2015 valgt til formand for Alternative für Deutsch­land efter en blodigt opgør, der knuste partiets erhvervsliberale partistifter Bernd Lucke, der efterfølgende forlod AfD.

Efter striden om de antisemitiske ytringer tyder meget lidt på, at de to rivaler fremover kan blive enige om en fremtidig fælles kurs. Kaos og krydsild mellem konkurrerende fraktioner i partiledelsen udgør med andre ord et akut problem for Alternative für Deutschland, der efter en imponerende fremgang ved forårets delstatsvalg har øjnene stift rettet mod efterårets delstatsvalg og ikke mindst det tyske forbundsdagsvalg i efteråret 2017.

Lykkes partiet til den tid med at forcere den tyske spærregrænse på fem pct., vil det være første gang i efterkrigstiden, at et parti til højre for CDU vil være repræsenteret i Forbundsdagen i Berlin. Skiftende meningsmålinger viser en opbakning på mellem ti og 12 pct. til Alternative für Deutschland. Kendere af tysk politik vurderer, at Meuthen kan blive nødt til at tage en afgørende konfrontation med Frauke Petry om magten i partiet. Spørgsmålet er imidlertid, om partiet kan overleve endnu et blodigt formandsopgør, skriver det tyske magasin Spiegel. »Bruddet i Stuttgart er ikke bare et delstatspolitisk brud. Der kan også være tale om begyndelsen på en forfaldsproces, der omfatter hele partiet.«