Antallet af nye coronatilfælde er faldende i Spanien

»Vi er begyndt at se et fald i stigningerne af tilfælde,« siger sundhedsminister Carolina Darias fredag.

Strandpromenaden i Palma på Mallorca. Spaniens sundhedsminister siger, at antallet af nye covid-19 tilfælde er faldende på nationalt plan. Det fik tidligere på ugen myndighederne på Mallorca til at overveje at stramme reglerne for nattelivet i weekenden. Det gjaldt også øerne Menorca, Ibiza og Formentera. Clara Margais/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Spaniens sundhedsminister siger, at antallet af nye covid-19-tilfælde er faldende på nationalt plan.

»De spanske vaccinationsprogrammer er begyndt at dæmpe udbredelsen af covid-19,« siger sundhedsminister Carolina Darias fredag.

»Vi er begyndt at se et fald i stigningerne af tilfælde,« siger hun i et interview med radiostationen Onda Cero.

Spanien har registreret en større stigning i antallet af smittetilfælde pr. 100.000 indbygger i de seneste uger.

Antallet af smittetilfælde blev femdoblet i perioden fra midten af juni til midten af juli.

Det fik tidligere på ugen myndighederne på Mallorca til at overveje at stramme reglerne for nattelivet i weekenden. Det gjaldt også øerne Menorca, Ibiza og Formentera.

Eventuelle restriktioner vil gælde for de såkaldte botellónes, hvor unge spaniere mødes udendørs for at drikke alkohol. Det kan blive forhindret ved at lukke strande og parker mellem klokken 01 og 06 om natten.

Spaniens domstole skal dog give grønt lys til de lokale myndigheder, før restriktioner kan indføres, og det er ikke sikkert, at de gør det.

Siden 10. juli har Udenrigsministeriet i Danmark opfordret til at være ekstra forsigtig på rejser til og fra Mallorca, som er blandt danskernes foretrukne rejsemål.

/ritzau/Reuters